2145. Medens menneskene ikke kender ret meget til de psykiske kræfters analyse som "ånd", kender de derimod i et vist område til de nævnte kræfter som "elektricitet". Nævnte område udgør den makrokosmiske elektricitet. Dette kendskab besidder de dog uden at vide, at nævnte elektricitet er makrokosmisk ånd. De tror, at elektricitet er en ren fysisk kraft, fordi de til en vis grad kan måle den, ligesom de kan måle de fysiske materier eller stoffer. Men dette ændrer ikke dens kosmiske analyse som makrokosmisk ånd. Den udgør jordklodens bevidsthedskraft og hører således med til samme væsens psykiske struktur. Den udgør altså en psykisk kraft fra et over menneskenes spiralkredsløb forekommende spiralkredsløb, i hvilket jordkloden som levende væsen befinder sig. At dette makrovæsens psykiske kraft må svare til den gigantorganisme og gigantbevidsthed, det har i forhold til et mellemkosmisk væsens psyke, f.eks. et menneskes, er selvfølgeligt. At den, som elektrisk kraft, må være millioner af gange stærkere end de mellemkosmiske væseners psykiske kraft, og derfor i ubunden tilstand må være direkte dræbende for nævnte væsener, er ligeså selvfølgeligt. Ligesom menneskene til en vis grad kan jonglere med makrovæsenets fysiske materie for dermed at opretholde deres fysiske liv, de kan skabe redskaber, de kan bygge huse, fabrikker og maskiner, ligesom de kan så og høste og på andre måder udvinde deres føde af nævnte materie, således kan de også til en vis grad jonglere med makrovæsenets psykiske kraft. Det er, som før berørt, denne kraft, de har kunnet bringe i anvendelse i de elektriske kraftmaskiner. Det er den samme kraft, der lyser i de elektriske pærer, røntgenapparater, neonrør og fjernsyn, ligesom den også vibrerer i radio, radar og elektronapparater. Det er også denne kraft, menneskene har fundet på at kunne udløse i form af deres atom- og brintbomber og lignende. Og hvordan skulle de mellemkosmiske væsener: planter, dyr og mennesker kunne opretholde deres fysiske liv, hvis ikke de netop befandt sig i et makrovæsens organisme? – Hvordan skulle alle de materier: vand, luft, varme, føde osv., som er en livsbetingelse for det fysiske liv, blive til, hvis den klode, den natur og den kraft, de lever i, ikke netop var en levende organisme? – Hvordan skulle f.eks. alle de mikrovæsener, der forekommer i vor egen organisme, og som er en livsbetingelse for vort fysiske liv, kunne eksistere, hvis ikke de på samme måde levede i vor eller en lignende for dem makrokosmisk organisme og med denne organismes materier kunne opnå opfyldelsen af de betingelser, uden hvilke deres fysiske liv ville være en umulighed? – Hvordan skulle alle de funktioner, af hvilke de forskellige livsbetingende materier er et resultat, blive til, hvis ikke de netop fandt sted i en levende organisme? – Hvordan skulle en levende organisme kunne eksistere uden på grundlag af et gensidigt livsbetingende samarbejde mellem dens egne og dens mikrovæseners funktioner? – Hvordan skulle et makrovæsen kunne eksistere og få de for sit fysiske liv livsbetingende fysiske materier uden ved ligeledes at være et mikrovæsen i et makrovæsen ligesom mikrovæsenerne i dets egen organisme? – At kloderne, solsystemerne og mælkevejene ikke er døde materieansamlinger bliver ikke alene til kendsgerning igennem deres logiske eller planmæssige funktioner, der bevirker livets eksistens på det fysiske plan, men også igennem dette, at de i det hele taget er i bevægelse. Ingen som helst fysisk bevægelses første årsag kan eksistere uden at udgøre psykisk krafts eller ånds gennemtrængen af den pågældende fysiske materie. Det er denne tilstedeværelse af ånd eller psykisk kraft bag enhver bevægelse, der gør denne til livets fornemste kendetegn. Da der således er psykisk kraft eller ånd, der igen er det samme som bevidsthed, bag mælkevejenes, solenes og klodernes eksistens og bevægelse, er det ikke så mærkeligt, at de kommer til at opfylde lige akkurat de betingelser, der kræves, for at de forskellige fysiske livsformer i deres områder kan manifestere sig. Er det ikke det samme princip, der betinger skabelsen af livsmulighederne for mikrovæsenerne i vor egen organisme? – Hvis ikke der var psykisk kraft eller ånd bag denne, hvordan skulle det normale mikroliv da få livsmulighed i den? – Tilhører de skabende processer i naturen udenfor vor organisme ikke en ligeså logisk organiseret arbejdende struktur som den, der eksisterer indeni nævnte organisme? – Er naturen udenfor og indeni organismen ikke lige hensigtsmæssig og lovbunden? – Og er det ikke netop denne logiske lovbundethed, der er det bestemmende fundament for alt liv? – Men hvordan kan noget således være logisk eller hensigtsmæssigt uden at være udtryk for tanke, bevidsthed eller psyke? –