2147. Som vi her har berørt, er alle fysiske materier, såvel de såkaldte "døde" som de såkaldte "levende materier" gennemtrængt af ånd eller psykisk kraft. Dette bevirker, at al fysisk materie er i vibration, bevægelse og forvandling. I virkeligheden kender den moderne videnskab ikke så lidt til denne, bag verdensaltets materier eksisterende levende kraft. Men den kender den ikke som ånd eller psykisk kraft, skønt den akkurat ligesom al anden psykisk kraft kun kan erkendes på, at den gennemtrænger og påvirker fysisk materie. Den ånd, videnskaben arbejder med og i kraft af hvilken, den har bragt menneskene overordentlige store goder og også nogle onder, er makrokosmisk ånd. Den udgør den psykiske kraft, ved hvilken jordkloden opretholder sin fysiske eksistens som et levende fysisk væsen. Denne ånd udgør igen, som før berørt, "makrokosmisk elektricitet". Den moderne videnskab kender altså denne kraft under begrebet "elektricitet" og arbejder med den uden virkeligt at vide, hvad det er for en kraft, den her har for sig. Den opfatter den således som en ren materiel kraft, som man ganske vist ikke kan se, men hvis reaktioner man til en vis grad kan lede, måle og udnytte. At den er en ren organisk, mental eller psykisk kraft, er en opfattelse eller viden, der forlængst er gået tabt for menneskeheden, efterhånden som inkarnationerne af indviede væsener blev sjældnere, og dens fysiske ledelse i en tilsvarende grad mere og mere overgik til uindviede væsener. Disse førte menneskene imod den totale materialisme og gudløshed, der i dag er fremherskende. Vi skal senere komme tilbage til at vise, hvorfor denne store ændring i menneskehedens førelse nødvendigvis måtte finde sted.