2157. Vi skal i det følgende ad rent teknisk vej påvise, hvorledes det levende væsen stadigt eksisterer, selv om dets fysiske organisme er blevet til et lig. Vi vil derfor her følge strukturen af den kraft, der beherskede organismen, før den blev til et lig. Vi har allerede set, at det levende væsen ikke var organismen, og at dennes tilblivelse og undergang derfor heller ikke kan være det levende væsens tilblivelse og undergang. Vi har ligeledes konstateret, at organismens drivkraft, som nævnt, var mellemkosmisk elektricitet, der igen er det samme som en materie, der på det fysiske plan kun kan erkendes i form af kraft. Denne kraft er altså usynlig for de fysiske sanser. Den kan udelukkende kun erkendes igennem dens indvirkning på fysisk materie. Igennem denne indvirkning bliver den indirekte tilgængelig for fysisk sansning som identisk med den usynlige kraft, vi kalder "psyke" eller "ånd". Denne ånd eller mellemkosmiske elektricitet befordrede alle organismens funktioner, lige fra de allermindste til de største af dens vibrations- eller bevægelsestilstande. Ved at iagttage denne krafts indflydelse og beherskelse af den fysiske organisme, bliver det en kendsgerning, at den ikke ukompliceret og ligefrem flyder ind i organismen som en ganske enkel og uhæmmet strøm. Den er ligeså vel reguleret og tilpasset til organismens forskellige apparater (organer) og funktioner som den elektriske strøm, der anvendes som drivkraft i en fabrik. Ligesom nævnte kraft i en fabrik bliver ledet og således er under viljekontrol, således kan vi også se, at organismens drivkraft, den mellemkosmiske elektricitet, bliver ledet og dermed befinder sig under viljekontrol. Vi ser, at denne kraft ikke blot ligger til grund for selve opbygningen og vedligeholdelsen af den fysiske organisme, men at denne også beherskes af nævnte kraft. Ved hjælp af den bringes organismen til at udføre handlinger, manifestationer eller skabelser, der tilsammen er under en fuldstændig logisk kontrol, dels automatisk og dels ved vågen, dagsbevidst viljeføring. Denne mellemkosmiske elektricitet i organismen forekommer således i form af mange forskelligartede impulser, nogle meget fine eller mikroskopiske og andre mere grove og robuste, alt efter de særlige apparater eller organer, hvis virksomhed de skal befordre. Uden denne usynlige kraft ville organismen aldrig nogen sinde kunne være blevet til. Da den er bygget fuldstændig logisk op, og, som vi ser, udgør et genialt og fuldkomment fabriksanlæg med et væld af forskellige apparater (organer), der alle hver især har sine hensigtsmæssige funktioner i det samlede helhedsformål: at opretholde organismen som et fuldkomment redskab for dens ophavs fysiske oplevelse og manifestation, bliver det her til kendsgerning for den udviklede forsker, at det levende væsen, der er organismens ophav, også er hinsides denne mellemkosmiske elektriske kraft. Det kan benytte denne kraft, ja, den er således i virkeligheden dets absolutte livskraft, idet al manifestation og oplevelse af liv uden den ville være en total umulighed.