2162. De unaturlige begær kræver tilfredsstillelse, uden at denne tilfredsstillelse nogen sinde kan opnås. Når væsenet efterhånden har opelsket nævnte begær i en sådan grad, at de er blevet automatiske, organiske krav, analogt med den naturlige eller normale hunger efter mad og drikke, begynder der en meget alvorlig, sjælelig krise, der helt, hvis den ikke standses, fører væsenet mod afgrunden. Medens nydelsen af den normale føde: mad og drikke giver mættelse eller tilfredsstillelse af den naturlige sult og tørst for en tid, giver nydelsen af de giftige stoffer ingen som helst tilfredsstillelse af de unaturlige nydelsesbegær, den unaturlige hunger og tørst. Den bliver derimod desto stærkere, desto mere man nyder af de giftige, sundhedsfarlige stoffer, man har gjort til nydelsesmidler. Hvis man har opelsket tørsten efter spiritus eller alkoholindholdige drikkevarer, føler man ingen som helst slukning af denne tørst, lige meget hvor meget man så end indtager af disse giftige væsker. Man bliver derfor, hvis man har lejlighed dertil, ved med at drikke, indtil man er beruset eller i værste tilfælde er så bedøvet af giften, at man hverken kan sanse eller tænke normalt. Den mættelse eller tilfredsstillelse, som nydelsen af den naturlige føde, mad og drikke giver, forekommer således absolut ikke ved nydelsen af de farlige, giftige stoffer, som menneskene i deres endnu meget uintellektuelle levevis har vænnet sig til at indtage som nydelsesmidler.