Makrokosmisk ild og kulde har rod i en makrokosmisk sjælelig struktur som den 2. og 3. grundenergi
2183. Når varme og kulde i vor organisme således har sin inderste rod i vor mellemkosmiske, elektriske natur, hvilket altså vil sige i vor psykiske eller sjælelige struktur, og uden hvilken rodfæstning vor manifestation og oplevelse af livet ville være en umulighed, hvorfor skulle den makrokosmiske ild og kulde så ikke også have sit inderste udspring i en makrokosmisk sjælelig struktur som den anden og tredje grundenergi: tyngde- og følelsesenergien? –Hvorfor skulle disse to energier ikke udgøre mellemkosmisk elektricitet i en makrokosmisk, sjælelig natur på samme måde, som vor mellemkosmiske elektricitet udgør makrokosmisk elektricitet for vor organismes mikrovæsener eller mikroliv?Hvordan skulle de nævnte livsformer ellers kunne få livsbetingelser i vor organisme? –Og hvordan skulle naturen give os selv livsbetingelser, hvis ikke den var en levende organisme, udstyret med elektricitet, der altså er det samme som livets inderste livskraft? –Hvorfor skulle denne elektricitet ikke være en sjælelig kraft eller ånd, ligeså godt som den er en sjælelig kraft eller ånd i os og i vore mikrovæseners organismer? –Hvordan skal en så logisk skabelse som den, der finder sted i naturen, og som på alle måder står himmelhøjt over den logiske skabelse, som de største teknisk og kemisk uddannede mennesker kan frembringe, kunne finde sted uden åndsevner, når selv den mindste og mest primitive skabelse indenfor det menneskelige bevidsthedsområde, umuligt kan blive til uden åndsevner eller bevidsthed? –Har man nogen sinde set, at en klædning, et par sko, en bygning, en kraftmaskine osv. har kunnet blive til uden i kraft af logisk tænkning, der igen er det samme som manifestation af ånd? –
Tilbage til forsiden
Forrige