2186. Denne evige og faste del af det levende væsen er den samme i alle eksisterende levende væsener i verdensaltet. Den er det samme for mikrovæsenet som for makrovæsenet og det mellemkosmiske væsen. Som nævnt er denne væsenets kernestruktur ikke et produkt af skabelse, men udgør et evigt organ for et ligeså evigt princip. Dette organ kan ikke ændres. Det er ganske hævet over foranderlighed. Det udgør i sig selv organet for bevægelse og foranderlighed, der danner grundlaget for al oplevelse og skabelse. Denne strukturs tilværelsesdimensioner er selve evigheden og uendeligheden. Den udgør altså organet for skabelsen af timelighed og dermed for alt, hvad der udgør tid og rum, størrelse, volumen, dimensioner, faste, flydende, luftformige og stråleformige materier, hvilke sidstnævnte materier igen er det samme som psykiske eller elektriske, magnetiske kræfter. I kraft af, at denne væsenets inderste kernestruktur i sig selv er uforanderlig, er evig absolut stilhed, udgør den det absolutte "faste punkt" i alle eksisterende levende væsener i universet eller verdensaltet. Dette faste punkt i væsenerne bliver derved det eneste eksisterende "faste punkt" i hele universet, idet det i virkeligheden er her i væsenernes overbevidsthed, at al bevægelses første årsag eller udløsning skabes. Men, som vi er blevet bekendt med, fremtræder væsenerne i tre dimensioner: mellemkosmos, mikrokosmos og makrokosmos. Som følge heraf vil der også være mellemkosmiske bevægelser, hvilket vil sige: bevægelser, til hvilke alle de mellemkosmiske, levende væsener, mennesker, dyr og planter er ophav. Dernæst kommer de mikrokosmiske bevægelser, hvilke er de samme som de bevægelser, forandringer og skabelser, vi ser ved hjælp af mikroskoper, og som mikrovæsenerne er ophav til. Derefter kommer vi til de makrokosmiske bevægelser, hvilket vil sige: solenes og planeternes bevægelser igennem verdensrummet, alle elementernes udfoldelse i form af de såkaldte naturkræfter, storme, jordskælv, cykloner, vandets bevægelse i oceaner, floder, åer og bække, dets fordampning til luft og atmosfære såvel som dets fortættelse til vand igen osv. – Alle disse kræfter og bevægelsestilstande har ligeledes deres første årsag og udløsning i de tilsvarende makrokosmiske væseners overbevidstheder. Alle eksisterende overbevidstheder udgør således tilsammen verdensaltets eneste eksisterende absolutte "faste punkt". Dette, i form af de levende væseners overbevidstheder fremtrædende "faste punkt", er i sig selv totalt hævet over al skabelse og bevægelse. Men uden dette "faste punkt" ville al bevægelse og dermed al skabelse og oplevelse af liv være en umulighed.