2202. At menneskene har været i stand til at skabe sådanne geniale, overdimensionerede mordmaskiner og dødsapparater plus mange andre geniale opfindelser, hvad enten disse er til brug i selviske eller uselviske øjemed, afslører, at de ganske vist endnu har i sig den dyriske grundpsyke eller dyriske selvopholdelsesdrift, der kun kan hævde sig ved princippet "enhver er sig selv nærmest", men evnen til at skabe disse geniale våben og apparater, samt betjeningen af disse afslører samtidig, at mennesket her har et bevidsthedsområde i sin psyke, der ikke er dyrisk. Den tekniske viden og kunnen, af hvilke de nævnte geniale frembringelser, hvad enten de er til morderisk eller livgivende brug, er altså et resultat af intelligensevnen. Ser vi på naturmenneskenes og på kulturmenneskenes mentalitet, viden og kunnen, ser vi let her, at kulturmenneskenes overlegenhed i viden og kunnen i forhold til naturmenneskenes udelukkende skyldes intelligensevnens udvikling hos de førstnævnte væsener. Det er således intelligensevnens udvikling, der har sat menneskene i stand til, fra kun at kunne forsvare sig med stenøkser, buer og pile, til i dag at kunne forsvare sig ved hjælp af selve naturens kræfter, kræfter der er milliarder af gange mere virksomme og resultatgivende end flinteøksen, buerne og pilene. Hvor fabelagtig denne evne så end er, har den ikke i sig selv været i stand til direkte at forvandle den i mennesket fra dyret nedarvede selvopholdelsesdrift. Menneskene har derimod ved hjælp af intelligensen bragt nævnte selvopholdelsesdrifts forsvars- og angrebsevne til at vokse gigantisk. De udsletter millionbyer med deres menneskemasser, kulturværdier og livsbetingelser. De er således ikke mere dyr i renkultur. De er med hensyn til materiel skabelse i viden og kunnen blevet Gud mere lig end dyret, uden dog at udgøre det, for de levende væsener bestemte endemål eller slutfacit med udviklingen, nemlig: "mennesket i Guds billede efter hans lignelse". Denne gigantiske udvikling af det dyriske eller dræbende princips område i væsenets mentalitet er altså et første led eller afsnit i Guds forvandling af "dyret" til "menneske". Det er et led i en guddommelig, kærlig plan. Vi har her fulgt den nede fra naturmenneskets primitive evne til at skabe flinteredskaber og frem til kulturmenneskets beherskelse af millioner og atter millioner af naturens hestekræfter. Og vi har set, at den har gjort mennesket til et væsen, der er himmelhøjt hævet over dyrets stadium i viden og skabeevne, og i kraft af hvilke det er blevet alle andre væsener på jorden og visse områder af naturens store domæne overlegen. Det er blevet jordens største dræber.