2203. Når et sådant væsen ikke er et "dyr" og heller ikke er et "menneske", hvad er det da? –
Det udgør i virkeligheden åbenbaringen af det mentale bevidsthedsprincip, manifesteret i kød og blod, der i Bibelen er udtrykt ved begreberne: "djævelen", "satan" og "slangen".
I realiteten er det, der dækker sig under nævnte begreber, således et manifestationsprincip, og ikke et enligt i mørket herskende væsen, i den forstand, i hvilken man i kraft af overtroen har opfattet de overleverede bibelske dogmer, der kun er symbolske udtryk for nævnte princip.