2207. Denne i stråleformig materie fremtrædende åndelige verden eller den verden, hvorfra al manifestation og skabelse på det fysiske plan dikteres, styres og ledes, kan altså ikke opleves igennem "nydelsen af kundskabens træ". Men da den åndelige verden udgør den psykiske side ved al fysisk skabelse, altså den bevidsthedsmæssige eller selve "det levende" i universet, er det ikke så mærkeligt, at mennesker, der kun nyder af kundskabens træ, benægter den åndelige verden og tror, at alt, hvad der eksisterer, kun udgør fysisk materie. De opfatter derfor sig selv som identisk med, og skabt af, denne materie. De kan derfor kun opfatte sig selv som en dødelig eller forgængelig foreteelse. Mennesker på dette stadium er altså havnet i den "død", der absolut måtte blive følgen af en sansning, der udelukkende kun kan registrere fysiske bevægelser, reaktioner og stof, men ikke selve "det levende ophav" til reaktionerne. De oplever ganske rigtigt sig selv og andre væsener som levende, tænkende, oplevende og skabende, men her gælder det også, at deres sanser kun kan registrere fysiske bevægelser eller fysiske materiereaktioner, hvortil også alle former for fysisk stof henhører. Derfor opfatter de de levende væsener som identiske med deres organismer, der kun er skabte foreteelser og derfor forgængelige eller timelige. Nævnte væsener befinder sig således i de bevidstheds- eller sansefelter, i hvilke de overfor deres egen udødelige identitet og den åndelige eller stråleformige verden er sovende eller bevidstløse. De kan i deres midlertidige sansestruktur kun opleve bevægelser, reaktioner, forvandlinger eller skabelser. Men alle således frembragte ting er livløse. Ingen som helst bevægelse kan i sig selv være levende. Den vil altid uundgåeligt være en direkte eller indirekte følge af noget, der er levende. Dette gælder ligesåvel i mikrokosmos og makrokosmos som i mellemkosmos. Mennesket, der kun lever i "nydelsen af kundskabens træ", kan altså umuligt opfatte andet, end at alt kun er materie eller stof. Alt, hvad der ligger udenfor her, altså "det virkeligt levende" eller selve livets ophav, må selvfølgelig blive uvirkeligt for et sådant væsen, ligegyldigt om det er professor eller doktor i materialistisk videnskab, ligegyldigt hvor anerkendt og verdensberømt dets kapacitet på det stoflige område så end måtte være. Stof kan umuligt være identisk med "det levende", idet stof kun kan eksistere som bevægelseskombinationer. Og bevægelse kan umuligt hverken tænke eller forstå. Den kan hverken have ønsker, begær eller vilje. Den kan hverken planlægge eller manifestere logisk skabelse. Når stoffet former sig i logisk skabelse, afslører det altså, at der foruden stoffet også findes "noget", der kan bringe stoffet i denne logiske udformning eller forvandling, hvilken forvandling igen er det samme som skabelse. Da dette noget ikke er det samme som stoffet eller bevægelsen, kan det selvfølgelig ikke iagttages med sanser, der kun kan reagere overfor eller påvirkes af materie eller bevægelse. Det er derfor, vi her i Livets Bog har måttet udtrykke dette levende, logisk skabende og derfor tænkende, begærende eller ønskende "noget" hinsides materien eller bevægelsen som det levende noget, der udgør det treenige princip: X1, X2 og X3. – Når væsenerne på de her omtalte bevidsthedsstadier ikke har den sansekonstellation, ved hvilken de kan opleve den absolutte virkelighed, hvilket vil sige: det levende, skabende noget hinsides materien, stoffet eller bevægelsen, der igen er det samme som "det skabte", må nævnte absolutte virkelighed forblive et uvirkeligt terræn for sådanne væsener ganske uanset, hvor meget de så end forsker og analyserer. "Skaberen" eller "det levende" bag "det skabte" kan de ikke sanse og må derfor leve på den illusion, at de for de materielle sanser tilgængelige foreteelser udgør den sande virkelighed. Nydelsen af kundskabens træ, altså den instinktførte intelligensfunktion, fører således ikke til livets sande erkendelse. Kun døden bliver et sådant væsens alfa og omega. Bibelens ord er her gået i opfyldelse for et sådant væsen. Det er "døet døden".