2208. Nydelsen af kundskabens træ med dens fundamentale virkning: væsenets oplevelse af den kosmiske død eller mørkets kulmination, er således et produkt af en særlig sansekombination. Da væsenet på det pågældende stadium ikke har nogen anden sansekombination, kan det her umuligt sanse, opleve og manifestere sig på anden måde end netop på den, der er betinget af nævnte kombination. Dets handlemåde eller manifestation kan derfor umuligt være noget "syndefald" i absolut forstand. Og begrebet "syndefald" kan i bedste tilfælde således kun udgøre et symbolsk udtryk for "fejlmanifestation". Hovedårsagen til al fejlmanifestation er igen urokkeligt "uvidenhed". Uvidenhed er igen et kosmisk kredsløbsspørgsmål, som det pågældende væsen ikke har nogen som helst indflydelse på. Det er dette kredsløb, der befordrer al udvikling og indvikling og dermed de to store kontraster "det mentale mørke" og "det mentale lys", der danner grundlaget for al sansning og dermed for al oplevelse og manifestation af livet. Kredsløbsprincippet hører med til den kombination af de evige principper, der har rod i det levende væsens overbevidsthed og forbinder denne med mikrokosmos og makrokosmos, og hinsides væsenets vågne, dagsbevidste oplevelse og manifestation automatisk iscenesætter de forarbejder eller funktioner i væsenets psyke eller stråleformige organer, der bliver til tanke, bevidsthed, begær og viljeføring og dermed til oplevelse, manifestation og skæbne. Det er disse kosmiske princippers evige funktioner, der befordrer væsenernes reinkarnation, deres førelse fra udviklingstrin til udviklingstrin eller hele deres livsvigtige passage igennem de kosmiske kredsløb og bestemmer dermed deres mentale standard, deres moral og væremåde og forøvrigt deres forhold til alle eksisterende kontraster. Alle disse funktioner har som nævnt sit sæde i væsenets overbevidsthed ganske udenom væsenets vågne, fysiske dagsbevidsthed og vilje. De udgør således et evigt fungerende kosmisk område, væsenerne i de lavere mentale sfærer ikke selv har nogen som helst indflydelse på eller kan blive bevidst i. Intet væsen kan derfor gøre ved, at det i dag tilhører det eller det udviklingstrin. Da hvert udviklingstrin betinges af en særlig sansekombination, bliver væsenets oplevelse og manifestation af livet og dermed dets væremåde på det pågældende udviklingstrin naturligvis betinget af den. Sanser, det på det pågældende udviklingstrin ikke har, kan selvfølgelig hverken give det evne til manifestation eller oplevelse. Væsenernes sanse- og væremåde bliver derfor afhængig af det udviklingstrin, de befinder sig på. Væsener, der ikke er på samme trin, kan umuligt sanse og manifestere sig på samme måde. Mennesker, der befinder sig på de lavere udviklingstrin, hvor væsenerne ikke har hverken den humane eller intellektuelle sanseevne udviklet, kan umuligt have samme viden, indsigt, moral og væremåde som de væsener, der befinder sig på de højere trin, hvor nævnte evner blomstrer. I bogstavelig forstand at opfatte menneskene på de lavere stadier som "syndere" og deres væremåde som "syndefald", viser sig således her som kulminerende overtro og primitivitet.