2218. Overalt, hvor mennesket kommer under tvang og med straf og tortur tvinges til at udføre handlinger, der ikke er i kontakt med dets særlige udviklingstrin, vil disse handlinger ligeledes være dressur, ligegyldigt om de ligger over eller under det trin, nævnte menneske befinder sig på. Sålænge den regerende eller herskende myndighed eller retsvæsen i en stat benytter sig af straf og tortur overfor undersåtterne og tvinger disse til en særlig levemåde, der er i skrigende disharmoni med den, der er en naturlig selvfølge for det udviklingstrin, nævnte væsener befinder sig på, er disse altså i virkeligheden under dressur. Politi- og retsvæsenet såvel som regeringen i en stat bliver i de felter, hvor de anvender tortur og straf over menneskene, blot en slags dressur- eller domptørinstitutioner og disses førende håndhævere domptører. En såkaldt "kultur", der udelukkende opretholdes på denne basis, bliver således fuldstændig analog med princippet i en menageri- eller cirkusforestilling. Men hinsides denne, kulturmenneskenes af kosmisk uvidenhed endnu beherskede overflade, går udviklingen sin gang og ændrer menneskets psykiske eller sjælelige struktur fra det ene udviklingstrin til det andet. Og det er menneskehedens uvidenhed om det heraf følgende ocean af kollisioner med denne naturens egen forvandling eller udvikling af væsenerne, der danner fundamentet for det ragnarok eller den dommedag, der i dag saboterer menneskehedens oplevelse af virkelig kultur eller den fred, den af hjertet ønsker, håber og venter.