2221. Som vi før har berørt, udgør dette at "straffe" eller med en eller anden form for pinsler at tvinge væsenerne til at handle på anden måde end den, der er naturlig for deres udviklingstrin, altså det samme som "dressur". Det moderne kultursamfund af i dag rummer millioner af sådanne "dresserede", hvilket altså vil sige: mennesker, der ikke overtræder de juridiske love, fordi de er bange for straf. Men betyder det, at disse mennesker er højere udviklede end dem, der overtræder nævnte love? – Sker det ikke undertiden, når lejlighed dertil gives, og disse væsener øjner en chance, hvor de ikke lige har den truende straf over sig, at naturen går over optugtelsen, og de i den givne situation kommer ud i lovovertrædelsen? – Men samtidig findes der også mennesker, for hvem de juridiske love er ganske ligegyldige, fordi deres sjælelige natur ligger på så højt et udviklingstrin, at de aldrig ville begå de handlinger, som de juridiske love forbyder, selv om disse love ikke eksisterede. Hvis alle mennesker på jorden befandt sig på dette udviklingstrin, behøvede der hverken at være politi- eller retsvæsen. Men menneskene er ikke alle så højt udviklede. De befinder sig på højst forskellige udviklingstrin og må derfor have en højst forskellig indstilling til de juridiske love. Men ikke desto mindre er disse love nøjagtig ens og forlanger, at det primitive såvel som det fremskredent udviklede menneske skal overholde disse. I modsat fald bliver det stemplet som "forbryder", skønt det i virkeligheden slet ikke er nogen forbryder. Det udgør derimod et væsen, hvis handlinger er ganske normale i forhold til det udviklingstrin, det befinder sig på.