2223. Med hensyn til de foran nævnte straffemetoder må vi også undskylde de pågældende myndigheder eller regeringer. Den viden eller videnskab på de levende væseners psykiske eller kosmiske område, de ikke har, kan de umuligt handle efter. Da al dyrisk natur i mennesket er kulminerende selviskhed eller egoisme og derfor i en overordentlig stor udstrækning er forfølgende andre væsener indtil livsfare, måtte dette naturligvis føre til, at menneskene måtte søge beskyttelse imod de i menneskene endnu fremtrædende dyriske naturer eller anlæg. Da disse egoistiske og dræbende naturer eller anlæg er de samme som dem, der behersker de vilde dyr, er det naturligvis ligeså nødvendigt at beskytte sig imod disse naturer, når de kommer til udfoldelse i menneskets væremåde, som når de udfolder sig igennem dyrets. Og man måtte selvfølgelig da benytte sig af de metoder, der lå indenfor ens viden og kunnen. Og her eksisterede altså kun gengældelsesprincippet, hvis udløsning igennem regeringer, myndigheder og retsvæsen kun er en udløber af fortidens barbariske had- eller hævnnatur. Denne hævnnatur befordredes i væsenets psyke af det altdominerende dyriske instinkt og en svag begyndende intelligens. Det var her de eneste forsvarsdrifter, mennesket sjæleligt var i besiddelse af. Og det er nøjagtig de samme drifter, med et voksende intelligensområde og en begyndende human indvirkning på væsenernes følelse, der dikterer verdenskulturen af i dag. Det er således hovedsageligt det dyriske instinkt og magtprincip, befordret ved en udvidet intelligens, der hersker bag alle regeringer, myndigheder og retsvæsen i nævnte verdenskultur. De beskytter sig alle ved straffe og i visse tilfælde ved henrettelser, hvad enten det er overfor nationens egne indbyggere, eller det er i krig med andre nationer og folk. Og det er nødsaget til at være således i dag, men i den kommende verdenskultur vil man også beskytte sig imod de farlige, dyriske naturer i menneskene, men man vil absolut ikke hverken straffe, hævne eller henrette. Man vil her forstå, at sådanne manifestationer absolut ikke er kultur, men hedensk barbari og primitivitet, ligesom man også vil være fuldstændig indforstået med, at ingen som helst magt eller noget som helst diktatur kan ændre et væsens udviklingstrin og dets heraf affødte sjælelige struktur. Absolut kun selve udviklingen alene kan ændre et væsens sjælelige struktur fra det primitive og brutale til det intellektuelle og humane. Vi skal senere komme tilbage til den humane beskyttelsesmetode, der efterhånden vil blive gældende i den kommende verdenskultur, i hvilken man hverken kender til straf, tortur eller henrettelse.