2245. Uden dette billede af denne Guds plan og hensigt med det levende væsen er det umuligt at opleve denne almægtige bevidsthedskulmination i en intellektuel analyse som videnskab eller kendsgerning. For de væsener, der endnu står på trin, hvor denne Guds skabelse af de evigt eksisterende jegers livsoplevelse, og i kraft af hvilken de fremtræder som levende væsener, men endnu med meget ufærdige sanser, er Guds veje altså uransagelige, men absolut ikke for det færdige menneske. Ja, vi ser endog, hvorledes det ufærdige menneske, herunder også præster, biskopper og andre gejstlige autoriteter naturligvis ligeledes er bundne til det samme midlertidige postulat: Guds veje er uransagelige. Disse autoriteter kan endnu ikke se, at nævnte postulat kun gælder ufærdige mennesker. De kan ikke se, at hvis det virkelig var således, at Guds veje i bogstavelig forstand var uransagelige, så ville intet som helst menneske eller noget som helst andet levende væsen nogen sinde komme til at opleve Guds almægtighed, alvisdom og alkærlighed. Og et væsen, der aldrig ville kunne få denne adgang, ville aldrig nogen sinde kunne blive ét med Gud. Og uden at blive ét med Gud kan det levende væsen aldrig nogen sinde blive til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse". Og kernen i alle de vises forkyndelse, kernen i alle verdensreligioner eller i virkelige anvisninger på veje til Gud, ville være det rene falsum. Det, millioner af mennesker verden over i dag lytter til af human visdom, forkyndt af deres præster og religiøse lærere, ville være det rene opspind, det rene overtroiske selvbedrag. Det er godt, at disse utalte millioner af endnu instinktbetonede, religiøse mennesker verden over har dette guddommelige ord: "Guds veje er uransagelige". Dermed er disse veje ikke benægtet, men derimod er der givet en erkendelse af væsenernes ufærdige tilstand, deres uformuenhed i at kunne opleve disse veje i en intellektuel, detaljeret videnskab som kendsgerning eller virkelighed.