2251. Man forstår her, hvor nødvendigt det har været, at man fandt på dogmet eller postulatet "Guds veje er uransagelige". Det viser, at man ikke rigtig har kunnet få postulaterne til at passe ind i de facitter, man inderst inde håbede eksisterede, men som man ikke havde evne til at give udtryk for og derfor ikke kunne fremføre. Hvis disse dogmer eller postulater var sandheden, var Guds veje jo ransaget. Så var de nævnte dogmer eller postulater urokkelige facitter. Men nu bevirker dogmernes eller postulaternes bogstavelige struktur religionernes affolkning. Og mange mennesker bliver derved materialister eller gudløse, fordi de ikke ser nogen vej til Gud, der er så intellektuelt affattet og i kontakt med naturen, at den er acceptabel for deres intellektuelle og humane sans. Vejen til Gud må for disse mennesker være påvisningen af en humanitet og logik i naturens skabelsesprocesser, der ikke på nogen måde ligger under, hvad de selv er i stand til at åbenbare af humanitet og logik. En viden om det guddommelige, der ikke er på en sådan højde, kan ikke være nogen vej for mennesker, i hvem en intellektualiseret humanitet eller næstekærlighed begynder at være livsbestemmende og dermed skæbnedannende.