2254. I menneskets første epoke, efter at det udviklingsmæssigt har forladt det rent hundrede procents dyriske stadium, har det endnu alle dyrets egenskaber og må opretholde sit liv eller sin tilværelse ved hjælp af disse. Disse egenskaber er alle kombineret sammen i en og samme drift, nemlig "selvopholdelsesdriften". Denne selvopholdelsesdrift er udelukkende en instinktmæssig evnestruktur, i kraft af hvilken dyret kan opretholde sin egen særlige fysiske livstilstand. Dyrets overgang til at blive menneske sker ikke ved en pludselig overgang fra denne dyriske og dermed egoistiske selvopholdelsesdrift til den særlige mentale drift eller evnestruktur, der udgør det færdige menneske i Guds billede. Nævnte overgang er, som vi allerede ved, en meget langsom og næsten umærkelig proces. Dyret vil derfor i sin første spæde begyndelse som menneske endnu hovedsagelig fremtræde som et dyrisk væsen. Det har næsten hele sin dyriske natur i behold. Det lever kun for at opretholde sin egen arts beståen igennem dets parringsdrift og afkomsbeskyttelse akkurat ligesom dyrene.