2259. De evner, der i særlig grad befordrer dyrets forvandling til menneske, er følelsen og intelligensen. Medens følelsen i sin første spæde, begyndende udvikling er fast forbundet med de her mere fremtrædende bevidsthedsfaktorer: instinktevnen og tyngdeevnen, vil den i sin videre udvikling mere og mere forbinde sig med den begyndende intelligensevne. Og det er denne voksende forbindelse og udvikling af disse to evner: intelligens og følelse, der befordrer dyrets forvandling til menneske. Og det er i denne forvandling eller overgang fra dyr til menneske, vi i dag finder det jordiske menneske. Da den dyriske bevidsthedsstruktur udgør en særlig kombination af instinkt, tyngde og primitiv følelse, medens det fuldkomne menneskes bevidsthedsstruktur udgør en særlig kombination af højt udviklet følelse og intelligens plus en begyndende intuition, vil det jordiske menneskes bevidsthedsstruktur altså mere eller mindre bestå af disse to strukturer, alt eftersom det i udviklingen befinder sig mere eller mindre fjernt fra det færdige menneskes stadium i spiralkredsløbet. Den første kombination har vi forlængst lært at kende som de "dyriske" anlæg i mennesket og den anden kombination som de "menneskelige" anlæg i mennesket. Medens de dyriske anlæg i deres renkultur befordres automatisk af det her på dette stadium altbeherskende instinkt, befordres de menneskelige anlæg i renkultur af en altbeherskende, humaniseret, dagsbevidst, viljemæssig intellektualitet, der igen er det samme som den totale næstekærlighed.