2268. I et rige eller i en sfære, hvor de dyriske anlæg ikke eksisterer, kan man naturligvis umuligt få udviklet kærlighedsevnen. Man kan på nævnte plan manifestere eller udfolde den større eller mindre grad, man har tilegnet sig på det materielle plan, men få den udviklet ud over denne begrænsning lader sig umuligt gøre i kærlighedens egen verden. Hvordan skulle dette gå til? – Hvor lidelse og smerte, sorg og modgang kun eksisterer som en teoretisk viden, abstrakt foreteelse eller fantasi, kan man umuligt få stadfæstet nye kærlighedsoplevelser i en sådan grad af følelse, som tilfældet er, hvor man befinder sig i sorg, ulykke og lidelse. Her er kærligheden lægedom. I en zone, hvor livsfundamentet er dette, at alle elsker alle, og hvor der ikke findes sorg eller lidelse, kan kærligheden kun fornemmes som en salighedsaura, der automatisk udløses ubevidst af menneskene lige så selvfølgeligt og uundgåeligt som disses permanente åndedræt og hjerteslag. For at blive vågen dagsbevidst i kærligheden må man derfor atter fødes i den fysiske verden, hvor man kan komme i berøring med kærlighedens modsætning eller kontrast som realistisk kendsgerning eller virkelighed.