2284. Denne for menneskehedens fuldkommengørelse så absolut vigtige opnåelse af evnen til at manifestere den totalt fuldkomne viljeføring kan kun opnås som et resultat af erfaringer og oplevelser. Udstrækningen af menneskets fri vilje vil altså være afhængig af, hvor langt det er fremme i menneskelig udvikling, hvilket igen vil sige, hvor langt det er fremme i at kunne bruge sin vilje uden at dræbe eller spærre andre væseners normale fri vilje og ret til livet. Kun det helt færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse er nået frem til at have fri vilje, idet det er ét med Gud og kun ønsker med hele sit liv, hele sin sjæl, ånd og legeme at være til glæde og velsignelse for alt levende. Men dertil er de jordiske mennesker af i dag ikke nået. Det store flertal af disse sukker og stønner under deres spærrede viljer. Denne viljespærring befordres i kraft af alt, hvad der kommer ind under begrebet "ulykkelige skæbner". I deres kosmiske uvidenhed tror menneskene i mange tilfælde, at den eller den næste er skyld i deres viljespærring eller ulykkelige skæbne. De mener derfor at kunne bekæmpe denne viljespærring eller ubehagelige tilstand med krig imod deres næste. De forstår således ikke, at de med denne krig påfører næsten spærring af hans normale brug af fri vilje. Denne spærring falder igen tilbage på sit ophav som igangsætning af spærring for dets egen fri vilje. De forstår således ikke, at de med krig imod deres næste eller med enhver form for manifestation, der er på bekostning af deres næstes normale ret til livet og normal fri viljeføring ligefrem i renkultur dyrker spærringen af deres egen fri vilje. At deres daglige liv derved bliver en dommedags- eller ragnarokstilstand er selvfølgeligt. Hele menneskeheden på det jordiske, fysiske tilværelsesplan sukker og stønner netop i dag under denne deres ubevidste rendyrkning af spærringen af deres egen fri vilje og den heraf affødte ulykkelige skæbne. Og det guddommelige ord, "alt, hvad I ville, at menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er loven og profeterne", bliver således her til kendsgerning for den udviklede iagttager.