2286. Forannævnte forvandling bæres således af to særlige modsatte principper "indvikling" og "udvikling". Den inderste analyse af disse to principper er endnu hovedsagelig kun kendt af fremskredent, indviede væsener. Det, der ikke er særligt kendt, er netop det, som det levende væsen er blevet indviklet i og atter må udvikles af. Når vi i daglig tale siger "udvikling", forstår vi dermed et væsens tilegnelse af begavelse, evner og anlæg. Men begrebet "udvikling" dækker slet ikke det, der i virkeligheden finder sted. Hvis udviklingen kun betød dette, så måtte man sige om væsenet, at det var under "indvikling". Men begrebet "udvikling" må dog betyde det samme som, at noget, der er indviklet, bliver udviklet. Noget, der ikke er indviklet, kan ikke udvikles. Udvikling er således det samme som at afvikle. Det, vi kalder udvikling, udtrykker således i virkeligheden i sin dybeste analyse, at væsenerne afvikler eller frigør sig af noget, i hvilket de er indviklet. Denne indvikling må altså have fundet sted før væsenernes udvikling. Hvis dette ikke var tilfældet, ville denne, væsenernes tilstand i form af udvikling, i dag være en total umulighed.