2290. Det dræbende princip og dermed dyrerigets kulmination som overtrædelse af livsloven kan således kun finde sted på det tidspunkt, da det dyriske væsen har fået den menneskelige organisme og de hermed forbundne, begyndende, menneskelige evner og anlæg. Disse evner og anlæg eller denne menneskelige begavelse skulle altså til, for at det dræbende princip kunne komme til at kulminere. Men denne kulmination kunne aldrig komme til at forandre væsenets mentalitet fra dyr til menneske, hvis ikke den var henlagt til en livsepoke eller et tilværelsesplan, hvor den ikke var en livsbetingelse. I modsat fald ville den aldrig blive andet end en absolut meningsløs overdimensioneret opfyldelse af livsloven i dyreriget. Men idet den finder sted i en zone, hvor det er påviseligt som kendsgerning, at denne dræbende tilværelsesform ikke er en livsbetingelse, og dens manifestation derfor i samme zone er en overtrædelse af livsloven og årsag til, at denne zones normale livstilstand og højeste lykke ikke kan opnås, kan den umuligt undgå at blive bekæmpet i samme grad, som menneskene opdager dette. Og det er denne bekæmpelse, der hidtil i verden har formet sig som humane religioner, og hvis højeste læresætninger eller dogmer udtrykker dette, at tilgive og elske sine fjender, som den absolut sande væremåde. Og det er denne væremådes logiske eller videnskabelige begrundelse i form af åndsvidenskab, Kristus har bebudet som "talsmanden den hellige ånd". Og det er denne videnskab eller guddommelige ånd, der vil blive den ny verdensgenløsning midt i det tyvende århundredes dommedagsepokes bombe- og dødsrædsler.