2301. Som foran nævnt kender den materialistiske videnskab kun elektriciteten igennem dens reaktioner eller indvirkning på visse fysiske materier. Til disse reaktioner har man endog et meget stort kendskab, så man, som før nævnt, har kunnet lede elektriciteten frem til at blive et overordentlig stort gode for menneskene, og hvis fysiske kultur i dag umuligt kunne eksistere med den rækkevidde, som tilfældet er, uden den. Men dette kendskab er meget ejendommeligt. Menneskene arbejder her med en levende kraft, som udgør den primære kraft bag al bevægelse. Den fysiske videnskab arbejder her med "noget levende" uden at vide, at det netop er "noget levende". Den arbejder i virkeligheden med intet mindre end universets livskraft uden at vide, at det netop er en makrokosmisk livskraft, den til en vis grad bringer ind under sin vilje. Nævnte videnskab er i samme situation, som hvis den arbejdede med menneskeligt blod eller andre animalske partikler uden at vide, at disse var dele af levende væsener. Da den førnævnte livskraft tilhører et levende væsen så gigantisk, at hele menneskeheden lever som mikrovæsener i det, på samme måde som vore celler, molekyler og atomer lever inde i os, er det ikke så mærkeligt, at de materialistiske forskere ikke forstår, hvad det er, de har for sig i den usynlige kraft, de udtrykker som elektriciteten.