2322. Det bliver således i henhold til foranstående en kendsgerning, at "oplevelse" udgør noget, der bestemmes af tre urokkelige faktorer. For det første må der eksistere forskellige materier, hvilket altså vil sige forskellige bevægelsesarter, for at disse kan afføde reaktioner. Dernæst må der eksistere sanser, der kan omdanne disse materiers reaktioner til tankebilleder og dermed til livsoplevelse. Og for det tredje må der eksistere noget, for hvem nævnte proces bliver til livsoplevelse. Uden disse tre faktorer ville al livsoplevelse være en umulighed, ja, hvis der blot manglede en af disse, ville vi aldrig nogen sinde være kommet til erkendelse af vor eksistens som et evigt eksisterende levende noget. Vi ser atter her det treenige princip, som udgør det levende væsen. Det oplevende noget genkender vi her som X1 – sanserne som X2 – og materien som X3. Og vi er således her atter kommet til erkendelse af det levende væsens grundanalyse, ligegyldigt hvad enten det fremtræder som et mikrokosmisk, makrokosmisk eller mellemkosmisk væsen. Og dermed har vi også her selve verdensaltets grundanalyse. Den udgør netop det samme treenige princip. Først har vi her det altomspændende materieocean, som verdensaltet åbenbarer sig igennem. Det udgør her X3. – Dernæst bliver vi vidne til, at der i dette materieocean afslører sig en logisk skabelse. Men da logisk skabelse umuligt kan blive til uden i kraft af forudgående tænkning, afslører nævnte skabelse, at en sådan tænkning og dermed bevidsthed i allerhøjeste grad eksisterer ligeså godt bag naturens skabelsesprocesser som bag de kendte levende væseners manifestationer eller frembringelser. Da en sådan proces kun kan foregå ved sanser, der kan omskabe materiens reaktioner til tanker og dermed til bevidsthed og livsoplevelse, ser vi således her, at verdensaltet også udgør bevidsthed eller X2. – Men bevidsthed, sansning og tænkning og den heraf følgende oplevelse eksisterer ikke som frie selvstændige realiteter. De kan kun eksistere i tilknytning til et "noget", for hvilket de bliver til livsoplevelse. En oplevelse er i sig selv en død realitet. Den kan intet som helst opleve. Den kan derimod kun eksistere i kraft af "noget", der kan opleve. Eksisterede der ikke et sådant "noget", ville en hvilken som helst oplevelse og skabelse være en umulighed. Dette "noget" udgør altså verdensaltets X1.