2323. Verdensaltet eksisterer således akkurat ligesom de levende væsener, hvilket vil sige, som et skabende, tænkende, levende noget. Det udgør, ligesom ethvert af de nævnte væsener, en materiekombination, i hvilken der finder logisk skabelse sted og dermed afsløring af bevidsthed. Og ligesom der i ethvert levende væsen eksisterer væsener inde i væsener, og hvorved ethvert væsen kommer til at udgøre de tre kosmos: mellemkosmos, makrokosmos og mikrokosmos, således fremtræder verdensaltet også som en stor organisme, i hvilken der er væsener inde i væsener, og hvor der forekommer mellemkosmos, makrokosmos og mikrokosmos. Hvis ikke verdensaltet havde denne struktur, ville alt liv være en umulighed. Hvordan skulle planter, dyr og mennesker kunne eksistere, hvis der ikke udenom disse livsformer eksisterede et levende, logisk fungerende makrokosmos? – Og hvordan skulle vi selv kunne eksistere som levende, hvis der ikke inde i os eksisterede levende, logisk arbejdende mikrovæsener, i kraft af hvilke vore organfunktioner kunne finde sted? – Hvordan skulle disse mikrokosmiske væsener kunne eksistere, hvis de ikke havde vore eller de mellemkosmiske organismer som makrokosmos? – Hvordan skulle livet i disse små væseners organismer kunne fungere og være levende, hvis ikke disse organismer også var makrokosmos for mikrovæsener? – Hvordan skulle livet i verdensaltet og dermed i de levende væsener kunne eksistere, hvis ikke dette mellemkosmiske, makrokosmiske og mikrokosmiske princip eksisterede opad i det uendelige store og nedad i det uendelige små? – Alle levende væsener er således makrokosmos for de mikrokosmiske væsener, deres organismer nødvendigvis må bestå af for at kunne være levende, ligesom de selv nødvendigvis må være mikrovæsener i en makrokosmisk organisme, for at denne kan være et levende, brugbart redskab for dens makrokosmiske ophav, rent bortset fra dens nødvendighed for deres egen livsoplevelsesmulighed. Uden vor tilværelse i en levende, makrokosmisk organisme måtte vi leve i et absolut "intet". Hvordan skulle vi da kunne få føde, klæder og husly? – Hvordan skulle vi i det hele taget få materiale for vor sansning og skabeevne? – Hvordan skulle vi få erfaringer og viden? – Hvordan skulle der kunne opstå begær, ønsker og længsler og disses tilfredsstillelse, hvis ikke der eksisterede makrokosmisk materie som materiale for vor manifestation, skabe- og oplevelsestrang? – Og hvordan skulle den makrokosmiske materie kunne være materiale for vor livsoplevelse, hvis ikke den i sig selv udgjorde en mangfoldighed af forskelligartede bevægelses- eller vibrationstilstande? – Hvordan skulle ellers de reaktioner i materien opstå, der er en absolut betingelse for sansning og dermed for al oplevelse af liv? – Men hvordan kan denne materie være bevægelse eller vibration uden at være udtryk for liv? – Bevægelse er livets fornemste og ufejlbarlige kendetegn, ligesom den absolutte stilhed eller uforanderlighed er dødens kendetegn.