2334. Idet verdensaltet, som før omtalt, er et levende væsens organisme, og alle levende væsener leve, røres og ere i den som dens organer, er det ikke så mærkeligt, at dyrene ser enhver bevægelse som udtryk for noget levende, ligesom naturmenneskene absolut tror, at der eksisterer levende, mægtige væsener eller en guddom eller guddomme bag naturens kræfter og skabelser. Og da de materialistiske kulturmennesker i deres videbegærlighed og forskning søger livets løsning, er det altså i virkeligheden verdensaltets Guddom, de søger, idet denne, som vi lige har set, er fundamentet i livsmysteriets løsning. Alle levende væsener er således, hvad enten de tror eller ikke tror på en guddoms eksistens, bevidst eller ubevidst indstillet på Guddommen. Guddommen er livets faste punkt. Alt er Guddommens livsfunktioner. Og da vor organisme er et lokalt felt i Guddommens organisme, og vor bevidsthed ligeledes er et lokalt felt i Guddommens bevidsthed, og vort jeg er ét med Guddommens jeg, bor Guddommen således i os alle. Hvad vi gør imod den eller den næste, gør vi imod Guddommen. Alle levende væsener er således i virkeligheden organismemæssigt ét med Guddommen. Men når der er tale om at være ét med Guddommen, ligesom Kristus var ét med Guddommen, vil det altså sige, at være ét med næstekærligheden eller livsloven i væremåde.