2338. Vi ser således her tåbeligheden i ufred og krig. Menneskene hævner og straffer andre mennesker og giver dem skylden for den ubehagelige skæbne, de selv har været den udløsende årsag til. Hvis det ikke var således, ville ingen som helst mørk skæbne kunne blive til eller opleves. Det er ikke så mærkeligt, at alverdens største vise advarer imod at føle had eller vrede, og at Kristus råder til, når man bliver slået på den ene kind, da at vende den anden til. Da skæbneloven naturligvis virker på samme måde, når det drejer sig om behagelige oplevelser i vor skæbne, er vi således også selv den første årsag til disse. Vi kommer således også her til at se, at krig aldrig kan ophøre ved krig, og at man kun kan opnå fred ved med sin væremåde at skabe fred.