2339. Dette, at væsenets skæbne bliver formet og påført det selv af dets egen handlemåde imod næsten og omgivelserne, betinger, at det derigennem bliver kendt med dens årsag og virkninger. Det bliver således tilsidst kendt med, hvorledes den ulykkelige såvel som den lykkelige skæbne bliver til. Og da det har fri vilje til at handle i kraft af det kendskab, det igennem erfaringerne har fået, vil det derved blive i stand til på forhånd at bestemme sin fremtidige skæbnes natur til fordel for sin egen livslykke eller glæde ved at være til. Det er dette kendskab, der viser, at vi skal elske Gud over alle ting og vor næste som os selv, ganske uafhængigt af, hvordan denne næste så end måtte være imod os. Dette, at denne næste eventuelt betragter en som sin fjende, behøver ikke at betyde, at man også selv skal betragte ham som sin fjende. Man kan måske ikke direkte vise ham, at man i virkeligheden er hans ven, da dette eventuelt vil sætte ham i en uheldig vredesaffekt, men i så tilfælde har man i alle fald lov til i tankerne at tænke kærligt på ham, indtil han engang med tiden har udlevet denne sin vredes kredsløb, og man atter kan komme på venlig talefod med ham. Vi har således her atter set, at alle levende væsener er deres egen skæbnes herre. Der kan umuligt ramme dem noget, hverken af behageligt eller ubehageligt, hverken af godt eller ondt, uden at de selv må være den første årsag til det. At de kommer til at opleve ubehagelige skæbner eller det såkaldte "onde", er således kun fordi, de med deres væremåde har udløst uheldige årsager, af hvilke nævnte onde altså er virkninger. Men da de uden dette onde umuligt kunne få viden eller forstand, umuligt kunne få kendskab til godt eller ondt, bliver det onde således et absolut virkeligt gode. Og livet eller skæbnen bliver derved inddelt i to slags goder: "det behagelige gode" og "det ubehagelige gode". Og da intet væsen, som før nævnt, hverken kan gøre uret eller lide uret, bliver universet således en kulmination af retfærdighed, der igen er det samme som kærlighed. Derved bliver det gamle ord, "Gud er kærlighed", ligeledes her til urokkelig virkelighed.