Livets Bog, bind 6
Det bliver til kendsgerning, at verdensaltet dirigeres af bevidsthed
2342. Da kraft ligesom bevægelse ikke udgør et selvstændigt frit og uafhængigt noget, må den have en forudgående årsag og således være en virkning af noget andet. Da kraften bringer materien ind i de bevægelsesformer, vi kalder detaljer og ting, og hvorved begyndelse og afslutning og dermed tid og rum opstår, og processen dermed bliver til "logisk skabelse", kommer kraften til at afsløre for os, at den er udslag af "noget levende". Hvis den ikke var udslag af "noget levende", kunne logisk skabelse umuligt opstå. Dette udslag, der således viser sig som noget, der kun kan have et levende ophav, er igen det samme som det, vi kalder "vilje". Al kraft bliver således udelukkende direkte eller indirekte dirigeret af vilje, ligegyldigt hvor og hvordan den så end måtte forekomme. Dette bliver til kendsgerning derved, at kraft umuligt kan dirigere sig selv til logisk skabelse. Og da der foruden kraft kun eksisterer materien og de reaktioner i materien, som kraften afstedkommer, er viljen således absolut det eneste, der kan regulere kraften. Da vilje igen kun kan eksistere som udtryk for det, vi kalder "ønske" eller "begær", da der i hele verdensaltet ikke eksisterer noget som helst andet, der logisk kan lede og beherske kraft, og ønske og begær atter igen er det samme som tanker eller tankebilleder, og disse igen kun kan eksistere som identisk med bevidsthed, bliver materiens udformning i skabelse således identisk med noget levendes manifestation. Dette gælder i absolut lige høj grad, hvad enten denne manifestation er mikrokosmisk, makrokosmisk eller mellemkosmisk. Hele verdensaltet er altså i al sin vælde identisk med noget levendes manifestation. Vi er således her kommet til erkendelse af, at verdensaltet dirigeres af bevidsthed.