2354. Når alle levende væsener hver især således har denne tredobbelte struktur, hvad så med det væsen, der eksisterer som verdensaltets Guddom? – Guddommen har hele verdensaltet til organisme. Og det er klart, at dette væsen må afvige fra alle andre levende væsener. Da det fremtræder som det største væsen, altså som et væsen, over hvilket der ikke eksisterer noget væsen, der er større, kan det ikke som andre væsener være mikrovæsen i nogen større organisme. Af samme grund kan det heller ikke være et mellemkosmisk væsen, eftersom et sådant væsen med sin organisme kun kan eksistere i en makrokosmisk organisme. Guddommen kan således i virkeligheden kun udgøre et makrokosmisk væsen, i hvis organisme alt eksisterer som mikrokosmisk liv. Det er også det, der bliver udtrykt i det gamle ord: "I ham leve, røres og ere vi". For at være et mikrokosmisk og et mellemkosmisk væsen fordres der det, at der netop må eksistere et større væsen, i hvilket det kan leve, røres og være. Når Guddommen er det største væsen, der findes, kan dette væsen jo umuligt være hverken mikrokosmisk eller mellemkosmisk.
 
____________
* Rettet fra "makrokosmisk" til "mellemkosmisk", jf. stykkets tekst.