2363. Hvad berettiger nu til, at vi skal opfatte dette ophav som alt livs Guddom eller evige Fader? – Verdensaltet består af et uendeligt ocean af selvstændige levende væsener, der hver især har deres egen bevidsthed og vilje, begær og ønsker, og i kraft af hvilke de skaber deres eget liv og skæbne. Dette gælder ligeså godt indenfor dyrenes område som indenfor menneskenes. Hvad har alle disse tilsyneladende frie og selvstændige væsener med Gud at gøre? – Er Gud da ikke også et selvstændigt væsen, der har sin egen organisme udenfor de andre væsener ligesom os? – Jo, Gud er absolut et selvstændigt suverænt væsen, ja, endog i så høj grad, at intet som helst andet levende væsen kan komme til at fremtræde i en sådan suverænitet som den, Guddommen her åbenbarer sig i. Men Guddommen har ikke sin organisme udenfor andre levende væseners organismer, således som vi og alle andre levende væsener har det. Her er vi kommet til den store principielle forskel, der er på Guddommens og alle andre levende væsener i verdensaltet. Guddommens organisme er intet mindre end det evigt eksisterende verdensalt med alle dets levende væsener, detaljer og ting. Forskellen på Guddommen og et hvilket som helst andet levende væsen er den, at alt er i Guddommens organisme, medens det kun er meget begrænset, hvad der på naturlig måde har hjemsted i vor egen organisme. Da verdensaltet og alt, hvad der er i det, væsener og ting, er Guddommens organisme, kan Guddommen således ikke være et sted henne, men er allestedsnærværende. Han er i vor organisme, eftersom denne organisme udgør et lokalt organ i hans organisme. Og han er i andre væseners organismer, eftersom disse også er lokale organer i ham. At tro, at Gud er et sted henne, er således overtro. Når Kristus udtrykker Guddommen som "vor Fader, du som er i himlen", er det netop fordi, denne betegnelse er den fuldkomneste og eneste, der helt dækker denne Guds stedbetegnelse. Man må her forstå, at verdensrummet udgør den "himmel", der er omkring en hvilken som helst klode, omkring et hvilket som helst sol- og mælkevejssystem. Når vi ser op på den for os fremtrædende blå himmel, er det i virkeligheden det gigantiske verdensrum vi ser ind i. Himlen og verdensrummet er således det samme. Når Guddommen er allestedsnærværende i verdensrummet, vil det altså sige, at han er allestedsnærværende i himlen. Da alle kloder, sol- og mælkevejssystemer svæver i verdensrummet, befinder disse sig altså også i himlen og er dermed indenfor Guds domæne.