2372. Intet som helst levende væsen behøver således at frygte nogen som helst fortabelse eller tilintetgørelse af sig selv. Intet som helst væsen kan andet i sit slutresultat end blive til det fuldkomne menneske i Guds billede og derved få oplevet livets kulmination i kærlighed, visdom, skønhed, begavelse, kunst og det højeste velvære. At dette højeste velvære ikke kan være en permanent uafbrudt oplevelsestilstand, så væsenet ikke påny behøvede at komme til at gennemgå de lavere riger i de kosmiske udviklingsspiraler, er selvfølgeligt. Ingen oplevelse kan finde sted uden i kraft af dens modsætning eller kontrast. Man kan ikke male glimrende kunstværker med hvid maling på hvidt lærred, ligesom man heller ikke kan læse en skrift, der er malet med sort farve på tilsvarende sort lærred. Livsoplevelse kan umuligt finde sted uden at være en kontrastoplevelse. Der, hvor der ikke findes nogen kontrast, kan oplevelse umuligt finde sted. Hvis vi aldrig kunne eller aldrig har oplevet en modsætning til kærlighed, hvilket vil sige: hadet, eller ukærligheden, hvordan skulle vi da kunne opleve eller fornemme kærlighed? – Det, vi ikke har en kontrast til, kan umuligt opleves. En hvilken som helst ting kan kun blive tilgængelig for sansning i kraft af sin kontrast. Det er modsætningerne, der markerer tingene. Da det levende væsens højeste livsoplevelse er kærlighedens og visdommens kulmination og derigennem fornemmelsen af det allerhøjeste velvære, der overhovedet kan eksistere, er det en absolut uundgåelig betingelse, at det levende væsen kan komme til at opleve kontrasten til kærligheden og visdommen. Hvis denne mulighed ikke eksisterede i universet, ville al bevidsthed og dermed alt liv være en umulighed. Derfor er det en uundgåelig betingelse for evig livsoplevelse, at det levende væsen har adgang til at forny sin oplevelse af mørkekontrasten for dermed at få evne til påny at opleve kulminationen af lyskontrasten eller det højeste velvære i livsoplevelsen. Og det er netop denne strålende mulighed, det store kosmiske spiralkredsløbsprincip giver de levende væsener. I dette oplever de nævnte væsener, som vi forlængst er blevet kendt med, mørkeepokens kulmination og ligeså lysepokens kulmination. Ved en skiftende gentagelse af oplevelsen af mørke- og lysepoken bliver væsenets oplevelsesevne således stadig fornyet og væsenet dermed garanteret en evig oplevelse af liv. Vi skal ikke mere dvæle ved denne de levende væseners livsoplevelsesevnes stadige fornyelse, men nu gå over til at se lidt på selve den evige Guddoms egen bevidsthed og dermed få et lille indblik i, hvordan Guddommen i sin majestætiske ensomhed oplever sit eget liv.