Hvorfor Guddommens bevidsthed må afvige fra alle andre levende væseners bevidsthed
2373. Som vi har set, afviger Guddommens bevidsthed fra alle andre levende væseners bevidsthed derved, at den kun kan være indadvendt, eftersom der ikke overfor Guddommen eksisterer noget udenfor, ved siden af, for eller bag ved, ovenover eller nedenunder.Medens alle levende væsener har en ydre verden og en indre verden som objekter for deres sansning, har Guddommen således absolut kun en "indre verden".Alt er således "inde" i Gud.Der findes absolut ikke noget "udenfor" Gud.Det er denne situation, der gør ham til verdensaltets Guddom.Og det er den samme situation, der betinger, at der kun kan eksistere denne absolut ene Guddom, og at intet som helst andet væsen kan komme i samme situation eller indtage Guddommens plads.Guddommens oplevelse af livet må da forme sig tilsvarende anderledes end de levende væseners livsoplevelse.Disse sidste oplever verdensaltet i to sanseområder: den ydre verden og deres egen indre verden.Men Guddommen har som nævnt kun en "indre" verden, da alt lever, røres og er i ham.Det bliver derfor ikke let for den begyndende forsker at forstå Guddommens bevidsthed, eftersom denne er det eneste væsen i sin slags, og man derfor ikke kan henvise til andre levende væsener som eksempel på dennes tilværelse.Men helt umuligt er det dog alligevel ikke at komme til forståelse af denne guddommelige og eneste i sin slags eksisterende tilværelses- eller livsoplevelsesform.For Gud åbenbarer sig igennem alt, hvad der sker.Vi bliver derfor vidne til et væld af realiteter og kendsgerninger, der rigtigt forstået giver et meget klart billede af denne verdensaltets almægtige Guddoms og vor egen evige Faders livsoplevelse og væremåde.
Tilbage til forsiden
Forrige