Livets Bog, bind 6
De levende væsener som Guds bevidstheds- og oplevelsesorganer
2375. Forannævnte sanseredskaber er identiske med alle eksisterende levende væsener i verdensaltet, lige fra de mikrokosmiske til de makrokosmiske væsener. Ethvert levende væsen er således et sanse- eller oplevelsesredskab for Gud. Dette bliver til kendsgerning igennem den omstændighed, at intet som helst levende væsen vil kunne eksistere uafhængigt af andre væsener. Ethvert levende væsen er absolut afhængig af andre levende væsener. Men når de er det, bliver det altså her synligt, at de hver især er et led i den samme enhed. Den individuelle sansning eller oplevelse, der finder sted igennem et levende væsen, viser sig da også ikke at være beregnet blot for dette væsen selv. Enhver oplevelse sætter sit præg på sit ophav. Dette præg er med til at forvandle ophavet. Denne forvandling forplanter sig igennem samme ophavs væremåde til medvæsenerne og omgivelserne, i hvilke der atter affødes en reaktion heroverfor og således fremdeles. Virkningen af et væsens oplevelse er således ikke begrænset til væsenet selv. Den kan umuligt undgå at være medvirkende til udformningen af andre væseners skæbne eller livsoplevelse. Men disse andre væseners sansning eller livsoplevelse kan heller ikke undgå på samme måde at være indvirkende og dermed medbestemmende i omgivelsernes og medvæsenernes skæbne. Derved bliver det altså til kendsgerning, at ethvert levende væsen i bedste tilfælde nok udgør et selvstændigt, tænkende og oplevende væsen, men det udgør samtidig et livs- eller bevidsthedsbefordrende organ eller center i en større helhed, i hvilken alle andre levende væsener hver især ligeledes udgør et tilsvarende bevidstheds- eller livsbefordrende center. Alle levende væsener er således oplevelsesorganer i en større helhed eller enhed. Men en enhed, i hvilken der er samarbejdende oplevelsesorganer, er det samme som et levende væsen. Og da verdensaltets levende væsener alle uden undtagelse således hver især er et oplevelsesorgan i den samlede enhed, vi kalder verdensaltet, bliver dette alt her synligt som en levende organisme, der i sig selv udgør et ocean af bevidstheds- eller livsoplevelsescentre. Da enhver levende, arbejdende organisme umuligt kan eksistere uden et jeg, bliver det således også her synligt, at verdensaltet er Guds organisme og de levende væsener hans bevidstheds- eller livsorganer.