2383. Kan Gud da høre, når et enkelt levende væsen kalder på ham? – Kan han opleve, når et menneske igennem sin bøn henvender sig til ham? – Gud hører alle levende væseners bønner, ligegyldigt om disse forekommer i form af dødsskrig eller i form af andagtsfulde ord og sætninger. Men da Guddommen udgør hele verdensaltet, er han ikke et væsen, der sidder et eller andet sted henne, men har, uden undtagelse, sin hørelse, sit syn eller sin sanseoplevelsesevne overalt. Men da Guds sanse- og manifestationsorganer er de levende væsener i mikrokosmos og makrokosmos såvel som i mellemkosmos, er han altså i stand til at opleve overalt og under alle former og på ethvert tilværelsesplan. Hvis et menneske beder om fysisk hjælp hos et andet menneske, er denne henvendelse i virkeligheden en bøn til Gud. Hvis det samme væsen ikke kender noget fysisk medmenneske, det mener at kunne bede om hjælp, kan det ligesom Kristus bede direkte til Gud ved at påkalde ham med ordene: "Fader, du som er i himlen". Og denne bøn bliver da hørt af diskarnerede væsener, der altid omgiver de fysiske væsener som skytsengle. Og således vil der altid være væsener, enten synlige eller usynlige, igennem hvilke Guddommen hører væsenernes bønner og oplever deres lidelser og besværligheder. Om de bliver bønhørte, hvilket vil sige, om de får deres bøn opfyldt, vil altså være afhængig af, om denne opfyldelse er til absolut gavn for vedkommende væsens videre fuldkommengørelse i udviklingen. I modsat fald bliver bønnen ikke opfyldt. Gud er alvis og manifesterer ikke noget, der vil blive til skade for det bedende væsen og dermed til skade for ham selv. Men igennem bønnen overfører Guddommen kraft og styrke fra de stærkere væsener til de mindre stærke eller svage væsener, hvorved disse bliver støttet og kommer meget lettere igennem deres kriser eller genvordigheder, så de i bedste tilfælde endog med glæde kan komme igennem de mørke situationer i deres skæbne.