Livets Bog, bind 6
Guddommen og de levende væsener
2393. Vi har således her set, at der ikke eksisterer nogen virkelig død, ingen fortabelse, intet evigt helvede, intet ondt, men at absolut alt i livet er baseret på at føre alle levende væsener til den allerhøjeste livsoplevelsestilstand eller allerhøjeste lystilværelse. Vi har set, at mørket ikke er straf eller vrede fra Gud, men et i ham eksisterende absolut uundværligt evne- og fornyelsesområde. Da de levende væsener er hans livsoplevelsesorganer, gælder denne fornyelse i lige så høj grad disse væsener, som Guddommen selv. Vi har set, at dette bliver til kendsgerning eller virkelighed igennem dette, at ethvert enkelt væsens oplevelse og manifestation absolut ikke kan eksistere uden at udløse sig som manifestation og indvirkning på andre levende væsener eller liv. Men da disse andre levende væsener også udgør Guddommens livsoplevelsesorganer eller redskaber, bliver det levende væsens livsoplevelse og manifestation således indlemmet i Guds oplevelse, bliver til erfaring og kendsgerning i Guds mentalitet eller psyke. På samme måde bliver den tilbagevirkende reaktion, som vor manifestation eller væremåde afstedkommer hos vore omgivelser eller medvæsener ligeledes fra Gud, eftersom disse omgivelser og medvæsener jo netop også er Guds manifestations- og livsoplevelsesredskaber.