2395. Vi er således her kommet til kulminationen af selve livets største og virkeligste eventyr: det levende væsens opvågnen til permanent dagsbevidst tilværelse i den absolut eneste sande Guddom, verdensaltets altomspændende ophav, alle levende væseners evige Fader. Denne Alfaders kombination af alkærlighed, alvisdom og almagt udgør hans bevidsthed og dermed de levende væseners evige liv. I ham leve, røres og ere vi. Gennem disse analyser er vi således kommet til klarhed over, at vi alle hver især har en særlig uundværlig plads i Guds bevidsthed, og at denne bevidsthed udgør en evig kulmination af kærlighed, den allerhøjeste visdom og den allerhøjeste eller altomspændende magt. Vi har set, at denne Guddommens åbenbaring og eksistens er alle levende væseners evige hjemstavn, evige livsdomæne, evige oplevelse af livets kulmination af lys eller den allerhøjeste lykke eller salighed. Vi har set, at denne evige livsoplevelse i lykke og salighed garanteres igennem den evige fornyelse i spiralens kosmiske livmoderprincip, manifesteret i form af en kombination af mineralriget, planteriget og dyreriget, i hvilket alle levende væsener gennemgår en fostertilstand, i hvilken de udvikler sig til atter igennem den store fødsel at kunne leve i de allerhøjeste verdener ét med Gud. Kan livsmysteriets løsning være skønnere og mere kærligt? – Et verdensalt, der i sig selv er en evig Guddoms organisme, et livsdomæne for en evig kulmination af lykke, salighed og visdom for utalte milliarder og atter milliarder eller et utal af evigt levende væsener, der i kraft af deres identitet som Guddommens livsoplevelses- og manifestationsredskaber udgør Guddommens kød og blod, ånd og bevidsthed? – Kan nogen tilværelsesform eller livsoplevelsestilstand være herligere eller udgøre større lykke end således evigt at være ét med Gud og kun adskilt fra sin egen viden derom i en zone, hvor ens sanseredskaber eller livsoplevelsesorganer er udslidte og derfor må degenerere og opløses for at give plads for udviklingen af nye sanseredskaber, i kraft af hvilke vi atter i oplevelse og manifestation kan blive ét med Guddommen og i dennes stråleglans kan hvile i den evige kosmiske Alfaders hjertevarme og dermed leve i hans evige alvisdom, alkærlighed og almagt. Ja, i sandhed, Guds eget syn: Alt er såre godt, ses her som livsmysteriets urokkelige løsning eller facit. Vi er her stedet for åbenbaringen af livsoplevelsens absolutte sandhed og dermed Guddommens evigt kulminerende kærlighedsglorie.