Livets Bog, bind 6
Tankeimpulser og den åndelige verden
1950. Hvorfor er det da nødvendigt, at åndelige væsener, der lever i lyset, lever i skønne æteriske materier, skal ned og inkarnere i tunge og grove materier, skal leve i kød og blod, skal arbejde i sten og stål, ja ligefrem udtrykke deres tanker i marmor og granit? – Hvorfor skal væsenerne ned og leve i materier, der udelukkende består af levende animalske mikroindivider, der har vågen dagsbevidsthed, kan tænke, handle, føle og fornemme, og hvis liv og sundhed, livsglæde og velvære i højeste grad bliver berørt af makrovæsenets manifestationer og handlinger, dets spise- og drikkevaner, dets stemninger og tankevaner, dets kærlighed og had til dets mellemkosmiske medvæsener? – For helt at forstå dette må man erindre sig, at al tænkning foregår ved impulser, der udløses af jeget igennem dets overbevidsthed. Disse impulser er i sig selv kun ganske almindelige energiimpulser. I denne deres første tilstand udgør de ikke nogen som helst form for tanke. Det er først igennem en oparbejdet organisation af disse impulser, at jeget bliver i stand til at binde den omgivende åndelige materie. Ved disse impulsers stærkere eller mindre stærke, kortere eller længere tilknytning til denne materie, bliver denne sat i tilsvarende fastere eller mindre faste, kortere eller længere former. Disse ved jegets tankeimpulser opståede bundne former af den åndelige materie udgør de første livsytringer eller manifestationer for jegets omgivelser i dette af den åndelige materie bestående tilværelsesplan. Det er dette plan, vi kalder "den åndelige verden".