Livets Bog, bind 6
Hvis tankeimpulserne ikke blev organiserede, ville der ikke kunne skabes bevidsthed
1951. Hvis disse impulser ikke blev organiserede, men ganske tilfældigt og blindt blev udløst, ville de som før nævnt ikke kunne udgøre tanker, hvilket vil sige: udtryk for jegets ønsker og længsler eller begær i et fintdetaljeret sprog, således som tilfældet nu er hos det normalt udviklede menneske. Disse impulser ville være blinde tilfældige og intetsigende udløsninger, der ville være at ligne ved de uforståelige, uartikulerede lyde, som et lille barn, der intet kender til sprog, udstøder. Ligesom et sprog er organiserede lydimpulser, således er tankerne organiserede tankeimpulser. Da den åndelige materie næsten uhindret lystrer tankeimpulserne, og de således her ikke møder nogen særlig modstand, der af væsenet skal overvindes, vil dette umuligt her kunne lære at organisere sine tankeimpulser, med andre ord, det ville aldrig nogen sinde i den åndelige verden kunne lære at forme disse impulser således, at disse kunne blive udtryk for jegets begær og dets tilfredsstillelse af dette begær, ligesom det samme jeg i en materie, der ikke gør modstand imod tankeimpulserne, heller aldrig ville kunne opleve fysisk smerte og lidelse. Det ville således aldrig kunne blive i stand til at få den oplevelse af livets natside eller af det mentale mørke, uden hvilket det mentale eller åndelige lys ikke kan markeres og dermed heller ikke opleves. Det, der ikke kan markeres, kan ikke synliggøres. Og det, der ikke kan synliggøres, kan ikke sanses eller opleves. Uden væsenernes oplevelse af den modstandgivende fysiske materie ville der således i virkeligheden slet ingen tankeverden kunne skabes. Men da væsenets tankeverden er det samme som dets bevidsthed, ville væsenet aldrig nogen sinde kunne skabe bevidsthed og dermed ingen som helst livsoplevelse få, hvis ikke det fik adgang til at lade disse dets åndelige impulser virke over i materier, der udgør en modstand imod impulserne.