Livets Bog, bind 6
Verdensplanens logik og lokallogikken
1956. Da alle levende væsener er organer i én organisme, "Guds organisme", er det selvfølgeligt, at disse organer er tilpasset til at skulle arbejde sammen. I modsat fald opfylder de ikke deres hensigt, og der bliver da en disharmoni i den pågældende organisme. Vi ser, hvordan det går i vort eget legeme, når et eller flere organer bliver defekte og ikke kan opfylde deres mission. Vi bliver syge og elendige, må på hospital for i heldigste tilfælde at få kureret lidt på skavanken, så man kan hinke videre eller for i værste tilfælde at opleve organismens undergang og dermed den såkaldte død. Dette at arbejde sammen med vore medvæsener således, at der bliver en fuldkommen harmoni, fred og glæde ved livet sammen med disse bliver det absolut primære i de levende væseners tilværelse. I modsat fald bliver den del af den store organisme, i hvilken vi leve, røres og ere, syg og dermed mindre duelig som opholdssted for os i vort daglige liv. At være imod at tjene vore medvæsener vil altså være det samme som at være imod selve verdensplanens logik. Men dette betyder ikke, at man ikke kan være i kontakt med en anden logik, som vi her vil kalde "lokallogikken".