Livets Bog, bind 6
Hvad "Evas skabelse" eller enpolethedens tilblivelse i væsenets bevidsthed afføder
1972. Med polforvandlingen udløses kontrastprincippet, væsenets mulighed for oplevelsen af lys og mørke på alle livets områder. Uden lys kunne mørket ikke markeres, og uden mørke kunne lyset ikke markeres, og uden markering kan ingen som helst ting opleves eller skabes. De fra et tidligere spiralkredsløbs højeste åndelige tilværelsesplaner degenererede åndsvæsener får således igennem polforvandlingsprincippet eller den højeste ild adgang til en ny bevidsthedsdannelse, en ny begyndende livsoplevelse. Ved igennem sin seksuelle polforvandling at blive omdannet til et enpolet væsen, der kun kan få sin højeste livsfornemmelse igennem et herfor særligt tilpasset modsat væsen (det modsatte køn), og dets samliv eller forbindelse med et sådant væsen derfor bliver en livsbetingelse, vil dette nødvendigvis i førstnævnte væsen afføde en favoriseringstendens overfor det modsatte køns væsener. Men da det også skal leve side om side med væsener af sit eget køn, og disse væsener grundet på enpoletheden ikke kan betyde det samme for væsenet som det modsatte køns væsener, kan det ikke i samme grad favorisere eller af hjertet være til glæde for disse væsener. Og der bliver således med enpoletheden indført i væsenets bevidsthedsområde to slags væsener, nemlig dets eget køn, som ikke er organisk livsbetingende for væsenet, og det modsatte køn, som netop er organisk livsbetingende. Med enpoletheden er væsenet således kommet i en situation, hvor dets daglige liv er blandt væsener, det ikke kan elske (dets eget køn), og væsener, som det organisk er bygget til at kunne elske (det modsatte køn). Vi ser her et tilværelsesplan, hvor næstekærlighedsloven, "du skal elske din næste som dig selv", mere og mere bliver umulig at opfylde alt eftersom Evas skabelse eller enpoletheden tager til. Man forstår således, hvorfor Evas skabelse er sat i forbindelse med syndefaldet. Med enpoletheden opstod altså evnen til at foretrække det modsatte køns væsener frem for sit eget køns væsener. Dette vil igen sige: evnen til at føle sympati og antipati.