2029. Den forannævnte livsoplevelsesverden eller mellemkosmos har sine ydergrænser. Mennesket forstår lettest de manifestationer, det selv er ophav til. Dernæst forstår det til dels dyrenes manifestationer og begynder at forstå, at planteverdenen også er udtryk for livsformer. Dernæst ser det, hvorledes den fysiske mineralmaterie danner vor klode eller kosmiske opholdssted. Og med iagttagelsen af dette begynder det at se ind i det tredje kosmos, nemlig makrokosmos*. Vi ved allerede, at nævnte klode er en stjerne ligesom de andre lysende stjerner i det umådelige rum, vi har udsigt til igennem nattens mørke, og som vi kalder stjernehimlen. Og det er dette umådelige stjernerum med dets mangfoldighed af kloder, sole og mælkeveje, vi kalder makrokosmos. Menneskene er allerede med deres fysiske sanser og optiske apparater eller instrumenter i stand til at opleve og forstå, at dette rum strækker sig hundreder og atter hundreder af tusinder lysår ud i uendeligheden og dermed ind i evigheden. Men hvad betyder dette? – Rummets umådelige udstrækning i længde og bredde, i kilometer og lysår er ikke noget kosmisk eller absolut facit. Et sådant facit afslører ikke rummets mystik eller gåde, men gør det endnu mere mystisk. Et sådant opsat facit eller konstateringen af et stjerne- eller mælkevejssystem, der ligger så og så mange hundrede tusinder af lysår borte, er i virkeligheden kun konstateringen af en opsat sætning, som den rent materialistiske forsker ikke kan læse. Han står ligeså hjælpeløs overfor dette materialistiske facit, denne gigantafstand, uden at vide, hvad det er, han ser eller oplever, som en analfabet står uforstående eller hjælpeløs overfor et beskrevet blad. Dette blad bliver kun til tryksværte og papir for ham. Således blader den materialistiske videnskabsmand eller forsker i en bog, han slet ikke kan læse. Alle materielle facitter, hypoteser og formodninger, der udtrykkes i tids- og rumdimensioner, materielle mål- og vægtfacitter, er kun ord og tekster i et sprog, han ikke forstår. For ham bliver alle disse facitter kun til en bog, en samling papir, der er påført tryksværte. Han kan veje bogen, han kan tælle dens blade og se dens farver og kende dens papirkvalitet, men det, der står skrevet i bogen, den kosmiske videnskab, den afsløring af Guds rige, som bogen indeholder, har han ikke den mindste mulighed for at tilegne sig, sålænge han kun forstår livet i mål og vægt og tror, at sådanne facitter kan udgøre afsløringen af livets gåde. Livsfacitterne er netop uendeligheden i rum og evigheden i tid.
 
____________
* Rettet fra "mikrokosmos" til "makrokosmos".