Livets Bog, bind 6
"Logik" eller menneskets nye sansehorisont. Gudesønnens møde med Faderen
2033. Vi har nu repeteret og gennemgået analyserne om vejen til indvielse, vejen til Guds rige, og hvad Guds rige er, og hvor det findes, så vi nogenlunde skulle kunne opfylde betingelserne for at blive i stand til teoretisk at følge et indviet væsen, en kristus eller en verdensgenløser igennem "det allerhelligste" i Guds rige. Forgården kender vi allerede. Det var den vidunderskønne fysiske verden med dens strålende somre med sollyse dage, med blomstervæld og fuglesang etc. etc. Det var også i denne forgård, at Gud modellerede "det fuldkomne menneske i sit billede". Her udrensede Gud væsenerne for de dyriske tendenser og udviklede i dem de menneskelige tendenser, der i alt åbenbarer intellektualiseret følelse, der er det samme som næstekærlighed, og gjorde derved væsenerne til de "præster", der havde adgang til livstemplets allerhelligste. Men livsvidenskaben eller den hellige ånd kunne i forgården kun komme til syne i form af uintellektualiserede livsfacitter eller dogmer, der skabte en instinktmæssig basis for troen på Gud og en tilsvarende ligeså uintellektuel forestilling om retfærdighed, der efterhånden måtte vige for en begyndende intellektualitetsudvikling i mennesket. Denne intellektualitetsudvikling blev til skabelsen af en helt ny sanseevne, ved hvilken mennesket fik en tilsvarende ny sansehorisont, der igen gav det indblik i en ny verden. Denne ny verden forekommer under begrebet "logik", hvilket igen vil sige en verden, hvor en hvilken som helst detalje i livets mysterium er totalt afklaret og viser sig som et uundværligt led i Guds omdannelse af de levende væsener til "mennesket i Guds billede". Herfra ses alverden som en kulmination af kærlighed. Her i dette livstemplets allerhelligste omfavner Guddommen sin evige søn. Og i sit åsyns strålevæld indvier han ham nu i den evige sandhed: "Alt er såre godt". Og igennem hele verdensaltet vibrerer den almægtige Faders røst til sønnen: "Jeg er i dig, og du er i mig. I denne vor sammensmeltning er vi livets herre. Vor ånds stråleglorie er alkærlighedens kulmination. Vort fodspor er tiden, rummet og evigheden."