Livets Bog, bind 6
Hvorfor ophavet til alle ting udtrykkes som "Guddom" og som "almægtig"
2044. Da nævnte element således er det faste punkt, er ophavet til alle bevægelser og manifestationer og derfor i sig selv ikke kan være bevægelse eller manifestation, er det således udenfor tid og rum. Det skaber tid og rum, det skaber former og ting, men er i sig selv ikke en skabt form eller ting, men udgør derimod "noget, der er", og som i sig selv aldrig nogen sinde kan forvandles. Det har derfor evigt været til og vil evigt blive ved med at eksistere som det evige faste punkt og ophav til livet. Ved dets tilknytning til bevægelsen, forvandlingen eller skabelsen bliver det synligt som alle formers og tings ophav. Det er denne, dette gigantvæsens identitet, der ligger til grund for dets bedømmelse som "Guddom" og som "almægtig".