Livets Bog, bind 6
Guds tale til gudesønnen som direkte tankeoverføring fra jeg til jeg
2106. Og nu fortonede de vældige stjernetåger, solbyer og mælkeveje sig atter bort. Men frem af det totale mørke begyndte nye lysskyer at tone frem. Denne gang var det jordkloden, der bevægede sig frem af mulmet belyst af solen. Og den evige Faders tanker åbnede sig atter i tale og visioner for den elskede gudesøns bevidsthed. Den skulle heller ikke her blot være noget for øret. Den skulle også være en oplevelse ved selvsyn. Guds tale til den fuldkomne søn er ikke nogen indirekte tankeoverføring, besværligt oversat til lyd, hvorfra den atter skal overføres til tanke, således som tilfældet er med de fysiske væseners indbyrdes korrespondance eller tankeoverføring. Guds tankeoverføring er således her en fuldstændig direkte overføring af tanke fra jeg til jeg. Oversættelse til lyd eller tale er her på det psykiske plan kun anvendt i tilfælde af fortolkning eller forklaring af visionerne. På tankemateriens eget plan er alle tanker synlige. Det primære ved tankeoverføring her bliver derfor ikke ved hørelse, selv om lyd også kan skabes og opleves her, men derimod ved visioner eller selvsyn af modpartens tanker. Og således blev Guds henvendelse til sin elskede søn i livstemplets allerhelligste til vældige visioner, hvor gudesønnen direkte oplevede sin guddommelige Faders tanke og bevidsthed ved selvsyn, således som denne himmelske bevidsthed forekommer på selve det overjordiske eller himmelske tilværelsesplan udenfor den tids- og rumdimensionelle, grove fysiske verden.