Livets Bog, bind 6
Det indviede væsens sygdomsrisiko
2120. Og den evige Fader forklarede videre: "Det eneste, der kan føre disse væsener ud af denne lidelsernes eller dødens epoke, er altså udelukkende udviklingen af næstekærligheden. I denne udviklingsepoke bliver menneskene på et givet stadium så intellektuelle og humane, at de vil kunne vejledes og bibringes de oplysninger og erfaringer om livsloven og væremåden, som kan forkorte vejen til lyset for dem. Men hvem skal give disse væsener denne vejledning og oplysning? – Den kan kun virkelig, effektivt gives af de væsener, som har nået indvielsen, den kosmiske bevidsthed eller livets højeste visdom som selvoplevet. Men disse væsener hører ikke hjemme i det dræbende princips tilværelsesplan. Men som følge af, at de netop er udviklet til den kærlighedsstandard, i kraft af hvilken man giver sit liv for andre, viger de ikke tilbage for at forlade deres høje tilværelsesplan for at fødes i det dræbende princips sfære eller dyreriget for med deres væremåde og visdom at vejlede og hjælpe de her eksisterende væsener, der søger efter en højere tilværelsesform. At denne neddykken til de lavere planer er frivillig og udelukkende alene båret af kærligheden til at hjælpe de søgende væsener ud af mørket og frem til livets højere og mere solrige egne er selvfølgeligt. At den samme neddykken til et lavere plan betinger, at de pågældende væsener indtil en vis grad kommer under dette lavere plans livsbetingelser eller love, er ligeså selvfølgeligt. De må således her fødes i en fysisk organisme, der er af en langt lavere natur end den, de er vokset frem til at have på deres hjemlige tilværelsesplan. Da det lavere plans organisme er et produkt af uindviede væseners forplantningsevner, og således er en fortsættelse af deres kød og blod og derfor i sig allerede kan have anlæg for sygdomme og andre karmiske virkninger, stammende fra forældrenes ufærdige eller ufuldkomne liv, må det neddykkede kærlighedsvæsen således tage til takke med en sådan uren organisme. I de fleste tilfælde kan det indviede væsen bringe en sådan organisme til at være et nogenlunde brugbart redskab for sin indviede ånd, selv om det ikke helt kan befri den fra den overbelastning, som en kosmisk bevidsthed altid uundgåeligt må være for en organisme, hvis psykiske sanser og fysiske hjerne- og nervesystem endnu kun er beregnet til befordringen af det uindviede menneskes snævre, psykiske bevidsthedsområde. Denne permanente overbelastning kan i visse tilfælde komme eventuelle nedarvede sygdomsanlæg i organismen til gode, så de får lejlighed til at vokse frem. Og det indviede væsens organisme kan derved komme til at udvise sygdom eller en vis grad af defekt. Men her får det indviede væsen i forbindelse med sin egen store sjælsstyrke, som den kosmiske bevidsthed giver sit ophav, stor hjælp fra den højere verden, hvorfra han er kommet, og hvorfra man våger over hans færd på det fysiske plan. Sygdomme og lidelser kan derfor aldrig for denne, min elskede søn, blive til den karma og sjælsnedtrykthed, som den er for det uindviede menneske. Han ved, at det hører med til den risiko, han nødvendigvis må udsætte sig for ved at bringe mit budskab til hans yngre brødre, der uvidende og hjælpeløse befinder sig i mørkets og lidelsernes verden."