Livets Bog, bind 6
Ethvert væsens skæbne er et spejlbillede af den skæbne, det selv forud har påført sin næste
2128. Den evige Fader havde endnu nogle detaljer fra det mellemkosmiske verdensalt at gennemgå med sønnen, inden de kunne gå videre og gennemgå åbenbaringen af det mikrokosmiske verdensalt. Og den faderlige røst fortsatte: "Du er nu, min kære søn, blevet helt fortrolig med, at alle mørke handlinger tilsidst fører til indvielse grundet på, at de evige love befordrer energierne i naturen på en sådan måde, at denne i sig selv bliver et skæbnens spejl. Ligesom det i et almindeligt spejl er muligt for et væsen at se et fysisk billede af sig selv, således er det også muligt for et væsen, igennem den samlede påvirkning, det fra naturens side, hvilket vil sige: omgivelserne og medvæsenerne, kommer ud for, at se et mentalt spejlbillede af sig selv. Ligesom væsenet i et almindeligt spejlbillede blandt andet kan se sit ansigts renhed og urenhed, dets fuldkommenheder og ufuldkommenheder, således kan væsenet også i det nævnte mentale spejl efterhånden komme til at se sin sjæls renhed og urenhed, dens fuldkommenheder og ufuldkommenheder. Ligesom det fysiske spejlbillede dannes af en refleks af lyset, således dannes væsenets sjælsbillede af en refleks af årsags- og virkningsloven. Da væsenets sjæl er det samme som dets underbevidsthed og den heri rodfæstede vågne dagsbevidsthed, viljeføring og væremåde, bliver dette område således det absolutte fundament for dets forhold til dets omgivelser, naturen og de levende væsener. Om dette forhold er lyst og lykkeligt eller det er mørkt og lidelsesfuldt, vil altså være afhængigt af, hvilken art af viljeføring og væremåde væsenet udløser overfor de nævnte foreteelser, naturen, omgivelserne og de levende væsener. Denne viljeføring og væremåde kan altså, som du, min kære søn, forlængst er blevet fortrolig med, være af en sådan beskaffenhed, at den bliver årsag til reaktioner i dets omgivelser, naturen og de levende væsener, der er dødbringende og lidelsesbefordrende for væsenet selv. Men den kan også være af en sådan natur, at den bringer omgivelsernes reaktioner til at befordre stort lys og velvære for det selv. Og her er det, at omgivelserne eller livet selv bliver dets skæbnespejl. Hvis dets viljeføring og væremåde er fred og kærlighed, vil det dermed bringe omgivelsernes eller livets reaktioner heroverfor til at udgøre den samme fred og kærlighed. På samme måde vil omgivelsernes eller livets reaktioner naturligvis blive ulykke, lidelse og død for væsenet i samme grad, som dets viljeføring og væremåde befordrer den art af manifestationer. Det er således i kraft af denne, universets evige retfærdighedslov, at efterfølgende begreber eksisterer: – "Hvad et menneske sår, det skal det høste", – "Alt, hvad I ville, at menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er loven og profeterne."
      Du er således her, min kære søn, blevet indviet i, hvorledes et væsens skæbne er et spejlbillede af den væremåde, de lidelser, sorger og bekymringer eller den glæde, det lys og velvære, det forud har skabt i sine omgivelsers eller i sin næstes liv eller tilværelse. Og det er dette tilbagevirkende spejlbillede af dets væremåde overfor omgivelserne eller sin næste, der efterhånden afføder dets frastødning imod det såkaldte "onde" eller alt, hvad der er dødbringende og lidelsesbefordrende for andre levende væsener. Det er denne frastødning, du forlængst har lært at kende som "kærlighed". Og kærligheden bliver således også her synlig, som det eneste, der kan befri det levende væsen fra livets mørke, fra ragnaroks bloddryppende lidelsesterræner og føre det, ligesom den nu har ført dig, ind i mit riges lysvæld her på livets tinder eller i livstemplets allerhelligste."