2143. Ånd er således det samme som psykisk materie. Men psykisk materie gennemtrænger den fysiske materie som kraft. Og det er denne krafts tilstedeværelse i den fysiske materie, der bevirker dennes natur og reaktionsevne. Det er denne kraft, der er selve vitaminet eller det inderste næringsprodukt i den mad, vi spiser, og som her ved sin indførelse i vor organismes fysiske materie giver denne nyt liv, hvorved den kan holdes vedlige. Det er den samme psykiske kraft, der befordrer vort hjerteslag og holder vort blodomløb i gang, ligesom det er den samme kraft, der vibrerer i vor hjerne og strømmer igennem vore nerver. Ved den samme kraft kan vi bevæge vore arme og ben, ligesom vi også ved denne kraft kan høre, se, lugte, smage og fornemme. Ved den samme kraft kan vi ligeledes tænke og forstå, elske og hade, le og græde. Ved den samme kraft kan vi opbygge og nedbryde fysisk stof og har således ved denne kraft opbygget vor organisme, vor karakter eller moral og dermed dannet vor lyse eller mørke skæbne. Ved den samme kraft holder vi vor organisme i live, ligesom denne vor åndskrafts tilbagetrækning fra organismen betinger dennes undergang og død. Men da det således er ånd, der betinger den fysiske materie, bliver det ligeledes ånd, der, som før berørt, betinger mælkevejenes systemer, solenes varme og klodernes befolkning, samt alle naturkræfters udløsning. Dette gælder lige fra de vældigste makrokosmiske områders gigantiske fart igennem verdensrummet til det mindste lille støvfnugs sagte svæven. Ligeledes er det den samme kraft, der holder vor fysiske organisme fast til jorden, således at den ikke falder udad i verdensrummet. Uden ånd ingen regn, intet solskin, ingen varme, ingen kulde, intet lys, ingen farve, ingen glæde, ingen sorg, intet velbehag og intet ubehag, kort sagt, ingen oplevelse, intet liv. Kun et "intet" ville der være der, hvor verdensaltet i dag i sit umådelige lysvæld af liv fremtræder som en evig altomspændende Guddoms ånd. Det er ikke så mærkeligt, at det, eller de, indviede væsener, der er ophav til kernen i Bibelens visdom, har måttet udtrykke den første årsag til verdens skabelse i den evige sætning: "Guds ånd svævede over vandene".