Livets Bog, bind 6
Det levende væsens oplevelse af livet er en jongleren med mellemkosmiske, elektriske impulser
2159. Det er denne oplevelse og skabelse i psykisk eller åndelig materie, der udgør vor tankeverden, der igen er det samme som vor bevidsthed eller psyke. I denne vor tankeverden bliver alle vore ønsker og begær til. Her skaber vi de første billeder af vore ideer og forestillinger, billeder af vore længsler og ønsker, billeder af vore sorger og bekymringer såvel som af vore glæder og opmuntringer, billeder af vor viden og indsigt, billeder af vor karakter og væremåde osv. Alle disse billeder udgør, som før nævnt, detaljerne i vor tankeverden. Da disse tankebilleder i deres inderste natur kun kan eksistere i psykisk materie, hvilken vi nu har lært at kende som mellemkosmisk elektricitet, kan de umuligt opfattes med fysiske sanser, da disse kun kan registrere al psykisk eller elektrisk materie som usynlig kraft. For at tilkendegive disse vore tankebilleder for medvæsenernes fysiske sansning, må de overføres til, og tilkendegives i fysisk materie. En sådan overføring af tankebilleder til fysisk materie udgør ikke blot de foreteelser, vi kender som skrift og tale, men den omfatter absolut al menneskelig manifestation eller skabelse. Der findes således ikke nogen som helst menneskelig manifestation eller skabelse i fysisk materie, der ikke udgør en kopi af forudgående tankebilleder i væsenets psyke eller bevidsthed. Men det levende væsens oplevelse af livet er ikke blot en åbenbaring i fysisk materie af impulser indefra. Den er også en åbenbaring af impulser udefra. Igennem de fysiske sanser er væsenet i stand til at se andre levende væseners manifestationer i fysisk materie, ligesom det naturligvis også er i stand til at se naturens fysiske manifestationer. Ved hjælp af de fysiske sanser: synet, hørelsen, følelsen, lugten og smagen dannes henholdsvis synsbilleder, hørebilleder, følelsesbilleder, lugts- eller duftsbilleder og smagsbilleder. Igennem nerve- og hjernesystemet overføres disse fysiske sansebilleder som mellemkosmiske elektriske impulser til væsenets mentalitet eller psyke, der udgør selve hjemstedet eller centralorganet for væsenets mellemkosmiske elektriske system. Her bliver de nævnte impulser igen af væsenets mellemkosmiske elektriske eller psykiske sansestruktur omdannet til mellemkosmiske, elektriske eller psykiske billeder, der altså er det samme som tankebilleder og udgør en kopi af de fysiske foreteelser, af hvilke de blev udløste. Det levende væsens oplevelse af livet, dets sansning eller bevidsthedsfunktion er således udelukkende en jongleren med mellemkosmiske elektriske impulser. Disse impulser opstår som en slags reaktioner af sansernes berøring med den ydre verden og udgør væsenets oplevelse af nævnte verden. Denne oplevelse danner igen væsenets indre verden, dets viden og begavelse, dets vilje og begær. Når impulserne udefra den ydre verden igennem sanserne, der i sig selv er et fin-elektrisk system, rammer den indre verden, reagerer denne indre verden. Det er disse reaktioner, der dels er automatiske og dels viljeførte, der bliver til væsenets manifestation og tilkendegivelse overfor medvæsenerne. Denne manifestation udgør altså væsenets væremåde, dets moral, dets begavelse, dets sympati og antipati, kort sagt, hele dets forhold og indstilling til livet.