2161. Da begge de forannævnte impulsarter, både de indadgående og de udadgående i bevidstheden er elektriske, kan de i særlige situationer kortslutte. Der opstår herved en disharmoni i oplevelsen. Kortslutningerne kan være af en så alvorlig art, at den fysiske bevidsthed i en overvejende grad kortslutter. Denne kortslutning giver sig til kende som sindssyge og i værste tilfælde som total åndssvaghed. Sanseimpulserne kommer ind i fejlagtige baner og afføder her forstyrrelser, lammelser og udygtighed i væsenets tanke- og viljeføring og dermed i dets væremåde. Alle større eller mindre mentale forstyrrelser og abnormiteter er således i deres inderste analyse større eller mindre kortslutninger og afsporinger, overgange eller fejlføringer af de mellemkosmiske, elektriske impulser i væsenets mellemkosmiske, elektriske system. Afsporingerne eller fejlføringerne af impulserne opstår ved vanemæssig, fejlagtig indgriben i impulsernes livsvigtige, normale, automatiske føring. Et menneske vænner sig f.eks. til nydelsen af alkohol, det vænner sig til tobaksnydelse, det vænner sig til narkotiske nydelser, det vænner sig til fejlagtig ernæring, fejlagtig føde, mad og drikke, det vænner sig til abnorm, seksuel nydelse, perversitet, sadisme eller andre former for abnorme, følelsesmæssige indstillinger. I ethvert tilfælde prisgives et væsen sådanne abnormiteter ved en i begyndelsen tilsyneladende ganske uskyldig, viljemæssig indgriben i de normale sanse- eller tankeimpulser. Men da disse normale sanse- eller tankeimpulser er det samme som normale, elektriske impulser, bliver den permanente, fejlagtige, viljemæssige indgriben i de nævnte impulser således det samme som en indgriben i de normale, sansemæssige, elektriske impulser. Men en abnorm eller fejlagtig indgriben her kan kun resultere i en direkte kortslutning eller fejlføring af de livsvigtige normale impulser. Denne permanente, fejlagtige, viljemæssige indgriben i de normale, elektriske impulser, der danner fundamentet for væsenets normale tanketilstand, bliver efterhånden, næsten ganske umærkeligt til vane og dermed, ligesom enhver anden permanent tanke- og viljeføring, til et talent, til et anlæg, der fungerer automatisk. De unaturlige begær eller krav, der affødte denne væsenets fejlagtige viljeføring af sine normale, elektriske impulser, bliver ligefrem til et organisk begær, en sult og tørst, der automatisk melder sig akkurat ligesom den normale sult og tørst i væsenet. Men medens de normale organiske kravs tilfredsstillelse befordrer den fysiske organismes livsbetingende, normale sundhed og totale ydeevne, bliver de opelskede unaturlige begær ødelæggende for væsenets elektriske system, hvilket altså vil sige: dets bevidsthedsmæssige eller sjælelige struktur.