2164. Inden vi går videre, vil vi lige erindre os det levende væsens kosmiske analyse. Denne udgør således i første instans de tre X'er: X1 – X2 – X3. Disse udgør igen henholdsvis væsenets evige, uforanderlige jeg, dets overbevidsthed og dets underbevidsthed, hvilken sidste igen udløser væsenets dagsbevidsthed og natbevidsthed. Vi ved også, at jeget uden disse foreteelser ikke udgør noget levende væsen. Men det udgør derimod den realitet, i hvilken disse foreteelser evigt uadskilleligt er rodfæstet. Og det er altså i kraft heraf, at jeget eksisterer som et evigt levende væsen. At være et levende væsen udgør således det samme som at kunne opleve eller tilkendegive sig for sig selv og for andre levende væsener og ligeledes at kunne opleve andre levende væseners tilkendegivelser og manifestationer. For at kunne opleve og manifestere kræves der noget, i hvilket oplevelserne og tilkendegivelserne kan skabes. Dette noget er materien eller stoffet. Men for at skabe i stoffet eller materien må der noget til, ved hvis hjælp dette kan sættes i bevægelse og omformes til de manifestationer, væsenet ønsker at åbenbare. Nævnte noget er det, vi kalder "kraft". Men kraft er det samme som ånd. Ånd er igen det samme som jegets mellemled imellem sig og sine manifestationer. For dette mellemled eksisterer der et evigt hovedorgan, der ligeså evigt er rodfæstet i eller forbundet med væsenets jeg. I nævnte organ eksisterer fundamentet for hele væsenets manifestation og oplevelse af livet. Vi har derfor udtrykt nævnte organ og jeget, med hvilket det evigt og uafbrudt er forbundet, ved begrebet "overbevidstheden". Nævnte organ udgør sædet for alle væsenets "talentkerner" og udtrykkes her i Livets Bog som "skæbneelementet".